Artikler om løb og løbetræning specifikt I denne kategori finder du alene artikler der omhandler løbetræning. Læs om intervaltræning og optimering af løbspræstation.
| |
 |
| |
| Løbetræning efterår/vinter |
| Løbetræning er ikke kun forbeholdt forår og sommersæsonen – løb er også en vintersport. Uanset om du lige er startet eller har løbet et stykke tid kan du sagtens fortsætte din løbetræning hele efteråret og vinteren.
Du skal blot tilpasse din beklædning til vejrforholdene. Du kan med fordel benytte denne sæson til at løbe lange distancer i roligt tempo og forbedre din grundform.
|
 | af: Af: Kristiane Halkier |
| |
|
| Løb dig i form med egen træner |
| Hos Din-form.dk får du personlig coaching og støtte af en træningsekspert samt udarbejdet et løbetræningsprogram, der er skræddersyet præcist til dig.
Har du svært ved at komme i gang med at løbe, eller har du brug for struktur og vejledning i at løbetræne, kan vi hjælpe dig.
|
 | af: Go-motion.dk |
| |
|
| Løb og rytme |
| Det at løbe til musik, der passer til skridtfrekvensen, kan være med til at skabe et flow i løbet og fastholde tempoet.
|
 | af: Claus Venlov |
| |
|
| Musik og løb |
| Mange finder det motiverende at løbe og høre musik samtidigt. Det kan være musik du godt kan lide at lytte til der motiverer dig til at løbe. Her er det stemningen i musikken der er det vigtige.
Men musikken kan også bruges "aktivt", når du løber. Denne artikel handler om at finde musik, der understøtter din skridtfrekvens i et bestemt tempo.
|
 | af: Claus Venlov |
| |
|
| Træn for hårdt – og bliv skadet! |
| ”Start langsomt op” har altid været god latin når nybegyndere opstartede træning. For løbere betød det uger med vekslende gang og løb efterfulgt at længere ture. Men det er de seneste måneder afløst af en ny trend, der anbefaler alle løbere - nye som erfarne - at træne med høj intensitet. Ja, det virker som om at det alene er træning med høj intensitet der er saliggørende.
|
 | af: - |
| |
|
| I gang med løb |
| Hvis du ikke selv løber, så undrer du dig måske over, hvor mange der faktisk spurter rundt på fortove og stier i dit nabolag. Løb er blevet in. Og det er der mange gode grunde til.
For det første er det sundt. Mennesket er bygget til at løbe. Det er vores helt naturlige måde at flygte fra farer på – og at komme lidt hurtigere af sted i det hele taget.
|
 | af: Kirsten Winding |
| |
|
| Drømmen om maraton |
| Maratonløb er sådan en herlig udfordring! I lyset af at der hvert år gennemføres et sted mellem 400.000 og 600.000 maratonløb verden over, og at de store løb, som Berlin, Boston, Honolulu og New York Marathon rask væk samler 20.000 til 30.000 deltagere, er der ingen tvivl om, at maratonbevægelsen er kommet for at blive. |
 | af: Martin Kreutzer |
| |
|
| Plyometrisk træning for løbere |
| En langdistanceløbers hastighed er bestemt af tre faktorer. Den maksimale iltoptagelse, udnytningen og løbeøkonomien. Den maksimale iltoptagelse er bestemt af hjertets evne til at pumpe iltet blod ud til de arbejdende muskler. Udnytningen er et udtryk for den relative belastning man kan holde over en given distance. Denne evne er bestemt af lokale faktorer i musklerne samt den mentale evne til at presse sig selv. |
 | af: Tom G. Knudsen |
| |
|
| Løbeøkonomien forværres kortvarigt efter styrketræning |
| I de senere år er der kommet stor fokus på effekten af supplerende styrketræning indenfor konditionstræning. Suppleres den normale konditionstræning med tung styrketræning eller plyometrisk træning, kan præstationen forbedres. |
 | af: Tom G. Knudsen |
| |
|
| Modeller for intervaltræning |
| Intervaltræning kan opbygges på et hav af forskellige måder. Der er i princippet ingen begrænsninger - kun fantasien. Alligevel er der en række "regler" for hvordan man bør opbygge sine intervaltræningspas. Disse regler er lavet for at give det bedste udbytte af træningen. Samtidig er reglerne lavet for at tilpasse træningen til den idræt man træner specifikt. |
 | af: Tom G. Knudsen |
| |
|
| Løb og energiforbrug |
| Energiforbruget under løb kan bestemmes ud fra formlen: VO2/kg/min = løbehastighed (m/min) * 0,2 (ml O2/kgm) + 3,5 (ml O2/kg/min)
Denne iltoptagelse kan omregnes til et energiforbrug i kiloJoule (kJ) pr. kg pr. min. Ud fra dette kan man se at det koster mere og mere energi og dette stiger lineært med løbehastigheden. Man kan også omregne energiforbruget til kJ pr. kg pr. km.
|
 | af: Tom G. Knudsen |
| |
|
| Løberen på vægtskålen |
| Du kender det. Efter juleferien er der røget et par ekstra kg på vægtskålen. Træningen føles tung - og ja, det er de ekstra kg der tynger. Vi har også alle sammen hørt historier som: "Han har tabt sig og er blevet meget bedre". Det gjaldt eksempelvis Bjarne Riis der med en højde på 1,86 m tabte sig fra 74 kg til 67 kg efter diæt. |
 | af: Tom Gruschy Knudsen |
| |
|
| Hvad er orienteringsløb? |
| Orienteringsløb er en sport, hvor man bruger et kort og kompas til at finde vej gennem ukendt terræn. Undervejs skal man besøge et antal kontrolpunkter ved forskellige terrængenstande. Disse kontrolpunkter, kaldet poster, er i terrænet markeret med en rød/hvid skærm og på kortet med en rød eller lilla cirkel. |
 | af: Dansk OrienteringsForbund |
| |
|
| Neuromuskulær "muskelfaktor" og præstation |
| På alle mellem- og langdistancer er musklernes aerobe energiprocesser centrale. Det er et faktum, at en høj aerob kapacitet er en afgørende egenskab på alle disse distancer. Det betyder, at man med træning skal kunne påvirke kroppen både strukturelt og funktionelt og at man skal belaste kroppen med ordentlige træningsimpulser. Træningsbelastningen skal hele tiden være maksimal, hvis man vil komme tæt på sine egne grænser. |
 | af: Olli-Pekka Kärkkäinen |
| |
|
| 4 km. løbebåndstest med pulsur |
| Denne test har til formål at vurdere udviklingen i en løbers aerobe effekt og aerobe kapacitet. En enkeltstående test siger i sig selv ikke så meget, men ved at sammenligne flere tests fra samme person, kan bedømme om konditionen og udholdenheden (="formen") er blevet bedre. |
 | af: Thomas Nolan Hansen |
| |
|
| Formtopning på mellemdistancerne |
| Formtopning er et væsentlig aspekt af mellem- og langdistancetræningen, som det er mit indtryk ofte nærmest bliver ignoreret af danske løbere og deres trænere. |
 | af: Thomas Nolan Hansen |
| |
|
| Hvad er intervaltræning? |
| "Intervaltræning" er et meget vidtfavnende begreb, og formålet med at løbe intervaller er helt forskelligt afhængig af hvilken intervaltype man træner. Man kan både løbe intervaller for at træne hjerte/kredsløbs-systemet, mælkesyretolerance, maksimal hurtighed og meget andet. |
 | af: Thomas Nolan Hansen |
| |
|
| Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? |
| Vi inddeler træningsåret i perioder og søger i hver periode at påvirke bestemte fysiske kvaliteter. Et hovedtema inden for træningslæren er, hvordan man skal fordele den totale træningsmængde i volumen og intensitet på forskellige tider af året. Hvordan skal man prioritere træning med lav intensitet i forhold til træning med høj intensitet? |
 | af: Bjarte Vik |
| |
|
| Løbetræning og vinterpåklædning |
| Der findes ikke dårligt vejr - kun dårlig påklædning! Det er et gammelt ordsprog, men ganske rigtigt. Løbetræning om vinteren skal ikke være en sur pligt forbundet med blåfrosne lår. Derimod kan man få nogle unikke oplevelser, af at løbe i klar vinterluft på blødt snedækket underlag. |
 | af: Tom Gruschy Knudsen |
| |
|
| Vinterløb - en forberedelse til skiløb |
| Løbetræning om vinteren er for mange forbundet med noget surt, vådt og koldt. Sådan behøver det dog ikke at være. Klæder man sig korrekt på behøver vejret ikke, at sætte en stopper for træningen. |
 | af: Tom Gruschy Knudsen |
| |
|
| Løb og skridtfrekvens |
| Det bliver ofte i løbekredse diskuteret om der findes en optimal skridtfrekvens under løb. Samtidig hører man også tit diskussioner om effekten af at ændre på sin skridtfrekvens eller skridtlængde. Det er noget der kan bringe sindene i kog, da der er fortalere for både korte skridt og lange skridt - og dermed høj frekvens og lav frekvens. |
 | af: Tom G. Knudsen |
| |
|
| Løb og udstrækning |
| Det medførte stor debat, da fysioterapeuten Peter Magnusson for nogle år siden viste at udstrækning ikke gjorde musklerne mere eftergivelige (1). Udstrækning havde altså ikke nogen effekt på selve muskel/senevævet. I pressen blev det udlagt som om udstrækning derfor ikke havde nogen effekt! |
 | af: Tom G. Knudsen |
| |
|
| Kan man træne sig til en bedre løbeøkonomi? |
| Når man begynder, at løbe vil man ret hurtigt finde ud af, at det er godt at have en relativ høj iltoptagelse (liter ilt pr. minut) og et højt kondital (milliliter ilt pr. kropsvægt pr. minut). Men det er ikke nok med en god kondition, der skal også løbes økonomisk, men kan man overhovedet træne sig til en bedre løbeøkonomi? |
 | af: cand. scient Irene og Tim Herbst |
| |
|
| Få hovedet med til træningen - og vind over dig selv! |
| Du kender det sikkert, når du sidder og funderer over en problemstilling eller leder efter løsningen på et spørgsmål – og det kniber med svaret. |
 | af: Ole Jacobsen redaktør Atletik Nyt |
| |
|
| Aldrig mere maraton! |
| Når 6000 løbere gennemfører Copenhagen Marathon, vil langt den største del af dem efter at have passeret mållinjen spontant udbryde: -Jeg gør det aldrig mere! -Jeg troede ikke det var SÅ hårdt! -Hvad tænkte jeg dog på, da jeg sagde ja! |
 | af: Ole Jacobsen redaktør Atletik Nyt |
| |
|
| Hvordan lader jeg op til én 10 km konkurrence? |
| Du har et godt stykke tid i forvejen planlagt denne 5- eller 10 km konkurrence. Din form er i orden, så den kan du ikke gøre så meget ved i ugen op til konkurrencen. |
 | af: Dorthe Rasmussen |
| |
|
Tilbage |