Udskriv

Livstil og vægt
Af: Kari Thynebjerg Kristensen
Hjemmeside: Go-motion.dk
 

Livsstil og vægt hænger sammen hos unge danske mænd – hvordan kan vi mindske chancen for at blive overvægtige?

Ved at indhente spørgeskemaer fra 2042 danske mænd i alderen 20-29 år og efterfølgende lave uddybende interviews med en repræsentativ gruppe på 783 mænd, har en gruppe danske forskere ved Odense Universitetshospital fået en status for vægt og sammenhængen til forskellige livsvilkår samt livsstil i den mandlige del af den danske ungdom.

 

 

Et af resultaterne går på deltagernes fedmestatus indikeret ved persomernes BMI. Her fandt man at ca. hver tredje var overvægtig (BMI over 25), og ca. hver 20. kunne kategoriseres som direkte fede (BMI over 30).

Ser man på simple  sammenhænge fandt man hos testdeltagerne en tendens til stigende BMI og taljemål med stigende alder og en klar sammenhæng mellem manglende eller lille mængde af fysisk aktivitet og høj BMI og i særdeleshed også med stigende taljemål. Antal forskellige sportsaktiviteter faldt med alderen, mens det gennemsnitlige taljemål blev lavere jo flere sportsaktiviteter testpersonerne deltog i, fra 91, 9 cm hos de inaktive til 86,1 cm ved udøvere af fire sportsaktiviteter.

Kigger man på deltagernes socialestatus og fedme er er godt råd: Lev alene i byen, få ingen børn, lad være med at blive kronisk syg – men få astma. Få dig en uddannelse, der er længere end 12 år, meld dig arbejdsløs og drik mindre end sundhedsstyrelsens anbefalede 21 genstande om ugen, ryg meget lidt men bliv heller ikke fanatisk ikke ryger. Mænd der lever således har en  1,5 til 2,5 gang mindre tilbøjelighed til at blive fed.

Vi havde nok det meste på fornemmelsen, men blev her igen mindet om, at livsstil og vægt nemt bliver to sider af samme sag. Nogle faktorer har vi svært ved eller ikke lyst til at ændre på, såsom det at bo sammen med partneren og det at få børn. Men vi kan måske hjælpe hinanden i parforholdet, til at finde tid til en god mængde fysisk aktivitet i løbet af ugen, på trods af at hus og hjem let tager pusten fra os. Herved kan vi måske stadig holde os slanke og fysisk attraktive efter at reden er blevet fyldt med unger og håret er grånet i tindingerne.

Kilde
Prevalence of overweight, obesity and physical inactivity in 20- to 29-year-old, Danish men. Relation to sociodemography, physical dysfunction and low socioeconomic status: the Odense Androgen Study
 Nielsen TL, Wraae K, Brixen K, Hermann AP, Andersen M, Hagen C
Source: International Journal of Obesity 30 (5): 805-815 MAY 2006

 

 


Denne tekst kan genfindes på