| Styrk kernen og bliv bedre på ski af Anja Bolbjerg www.Skifitness.dk |
|
Styrk kernen og bliv bedre på ski
Lad os kigge på et par simple øvelser, hvor du får trænet dit naturlige korset. Det mest optimale er at vælge øvelser, hvor kroppen arbejder ud fra stillinger svarende til dem man bruger på ski. Så lærer du kroppen at arbejde i de relevante mønstre. Det er derfor nærliggende at lave øvelser, hvor du står op.
Her er et par øvelser, som du med fordel kan gå i gang med allerede nu. De skulle også hjælpe dig med at finde taljen igen efter jul.
For at øge træningseffekten kan du bruge en medicinbold, håndvægte eller de små 2-3 kg vægtbolde, hvis øvelserne er for lette at lave uden. Før du begynder at bruge vægte, bør du dog sikre dig at du kan udføre øvelserne korrekt og være opmærksom på at du gør maven spændt som hvis nogen skulle til at slå dig i maven. Det er disse muskler, vi ønsker at træne, så vi kan aflaste rygsøjlen.
Good mornings 8-taller
Stil dig i ski position med vægten i hænderne. Før vægten ud til den ene side mens du laver en knæbøjning med twist til modsatte side. Når du twister til knæene mod højre, så sørg for at have mest vægt på venstre ben og vice versa, ligesom på ski. Gentag skiftevis fra side til side Brug mavemusklerne til at holde kroppen i ro fra hofterne og op.

Stil dig op med en soft weight i hver hånd med armene ned langs siden. Bøj overkroppen forover til vægtene næsten rører gulvet, samtidig med at du skyder hoften bagud. Undgå at bøje yderligere i benene. Kom op igen ved at strække hofterne, mens du holder vægtene tæt inde ved kroppen med strakte arme. Når du står oprejst så gør øvelsen færdig ved at strækkke armene op over hovedet og tage dem ned igen til udgangsstillingen
Tag en vægtbold i hænderne. Stræk armene frem foran kroppen og tegn 8-taller med bolden. Spænd godt i maven, så du kan holde kroppen stille i samme position
Split Squat Jumps
Tag en vægtbold i hænderne. Stil dig med det ene ben foran det andet og tag bolden med strakte arme ud til den side, hvor benet står bagest. Sæt af! Land med det modsatte ben forrest og bolden svunget over i modsatte side.
Du kan finde mere information om skitræning og –skader på http://www.skifitness.dk
Fotos: Anjas træningsdvd ”Tyvstart på Ski”.