Klik her for at komme til gomotion.dk

Pressemeddelelse

DR-TV’s programserie ”Nye vaner for livet”

DR-TV sender i foråret tre programmer om hvordan familien Danmark kan få en sundere livsstil

 

Mangel på motion er en af de største trusler mod folkesundheden, siger fremtidsforskerne. To ud af tre danskerne - eller 70% får ikke motion nok. Vi kører i bil, bus og tog til arbejde og skole, kører børnene i institution og sætter os bag computeren og på skolebænken i mange timer hver dag. Trætte efter en lang arbejdsdag og med remoten lige ved hånden, fortæres en færdigret fra fryseren. Og så er der fjernsyn for resten af aftenen. Imens sætter fedtet sig på sidebenene som i USA,  hvor 8 ud af 10 har et problem med overvægt. Ifølge forskerne nærmer vi os med raske skridt samme resultat, hvis vi ikke gør noget ved den usunde livsstil. Og bliver kroppen ikke brugt, bliver den træt og syg.

Fra mandag den 26. januar og de to følgende mandage  sætter DR-TV derfor fokus på, hvordan familien Danmark med små ændringer kan få et sundere og sjovere liv.

Et tv-hold har fulgt en familie fra Brønshøj, som sætter sig selv på prøve. Familien har sammen besluttet at gøre noget ved de dårlige vaner og få en sundere livsstil. I forsøget deltager tre hjælpere.
Diætisten giver råd om faldgruberne, når der købes ind. Kokken viser, hvordan familien kan lave yndlingsretterne på en ”lettere” måde. Og en motionsvejleder hjælper med at finde den motionsform, der passer hver især bedst. 

Filosofien er, at det ikke er nødvendigt at lægge sit liv totalt om. Man skal derimod sætte sig nogle mål, som er realistiske og som passer til den hverdag, man har: stå af bussen og gå det sidste stykke vej, tag cyklen, tag trappen, tag børnene med i svømmehallen, spis frugt i stedet for slik - og mærk hvordan en sundere livsstil giver overskud.

Sendetider for „Nye vaner i livet“:

Program 1
Familien Jensen spiser for fedt og rører sig for lidt - ligesom mange danske familier.
Men hvordan ændrer man på det?
Familien får gode råd af en diætist, en kok og en motionsvejleder
til at lægge de gamle vaner om.

Mandag d. 26. januar     DR2  kl. 17.10
Lørdag d. 31. januar      DR2  kl. 15.00
Søndag d. 1. februar      DR1 kl. 13.25
Fredag d. 6. februar      DR1 kl. 11.30

Program 2
Denne gang om gode mad-pakker og om udvalget i kantinen på arbejdspladsen,
hvor faldgruber og plusser bliver udpeget af diætisten.

Mandag d. 2. februar    DR2 kl. 17.10
Lørdag d. 7. januar       DR2 kl. 15.00
Søndag d. 8. januar      DR1 kl. 13.25
Fredag d. 13. februar    DR1 kl. 11.30

Program 3
Familien spiser næsten aldrig fisk.
Udfordringen denne gang er derfor at lave fiskefrikadeller, alle kan lide.
Lykkes det?
Og hvordan gik det så med at ændre på de gamle uvaner?

Mandag d. 9. februar    DR2 kl. 17.10
Lørdag d. 14. februar    DR2 kl. 15.00
Søndag d. 15. februar    DR1 kl. 13.25
Fredag d. 20. februar    DR1 kl. 13.25

På adressen www.dr.dk/nyevaner findes flere oplysninger, madopskrifter, links og gode råd.

 



Klik her for at komme til gomotion.dk