Klik her for at komme til gomotion.dk

-PROa Pilates Matwork PROa Pilates uddannelse på 50 timer giver dig en solid ballast for at kunne anvende, instruere og forstå Pilates systemet til en bred målgruppe. Uddannelsen undervises af Birgitte Nymann og Lotte Paarup, som har udviklet materialet med henblik på at tilgodese behovene for såvel individuel Pilates træning som holdtræning. Anvendelse af Pilates som et terapeutisk redskab, til de mest almindelige lidelser i bevægeapparatet, er også en del af uddannelsen. Uddannelsen er baseret på den moderne udvikling af Joseph Hubertus Pilates´ originale principper. Den indeholder den del af Pilates systemet, som hedder "Matwork". De eneste redskaber, som bruges, er enkelte hjælpemidler i form af elastik, bold, pude, bænk mv. Du skal forberede dig på en meget praktisk uddannelse med en kobling af den teoretiske baggrund og forståelse for Pilates systemet. Der lægges vægt på, at du ikke blot lærer øvelserne, men også lærer at undervise og instruere andre mennesker til succesfuld udførelse af Pilates øvelserne. Desuden lægges stor vægt på tilpasning af øvelserne i forhold til den enkeltes niveau – dvs., der arbejdes med modifikationer i hver eneste øvelse. Uddannelsen forbereder dig til at kunne gå til eksamen, som ligger et par måneder efter endt uddannelse, således at du kan praktisere i den mellemliggende periode. Det er valgfrit at gå til eksamen. Du skal gøre dig klart, at Pilates kræver meget øvelse både fysisk, men også undervisningsmæssigt. Derfor anbefaler vi alle at bruge det tillærte straks efter forløbet. Birgitte Nymann og Lotte Paarup underviser med stor entusiasme og professionalisme i Pilates systemet. De har taget deres uddannelse inden for Pilates hos forskellige internationale udbydere samt via supplerende kurser. De vil begge dele ud af denne viden samt deres praktiske erfaringer fra hverdagen med anvendelse af Pilates metoden. Indhold Indhold • Grundig øvelsesgennemgang med modifikationer af de enkelte øvelser med fokus på instruktion i disse. • Supervision af personlig udførelse af øvelserne. • Holdningsanalyse. • Programplanlægning. Der undervises dagligt 5 timer, minus weekend. Der afholdes altid forudgående info aften for alle tilmeldte, hvor videoer og kursusmateriale udleveres. Uddannelsen er inkl. udførlig manual på dansk og 3 Pilates træningsvideoer. Prisen er ekskl. forplejning samt eksamen. Der skal under uddannelsen påregnes hjemmearbejde samt løbende undervisningsopgaver. Du skal have bestået kurset for at kunne gå til eksamen. Dette evalueres undervejs af underviserne. Målgruppe Uddannelsen er for dig, som ønsker at undervise i Pilates individuelt eller på hold. Du kan anvende og modificere det tillærte til mange forskellige målgrupper samt rehabilitering. For at kunne starte på uddannelsen anbefaler vi en erfaring med Pilates på egen krop. Dette opnås bedst ved at gå til Pilates træning hos et af de allerede eksisterende tilbud i landet. Du kan med fordel også træne til video/dvd med Lotte Paarup; Pilates med kvalitet 1, 2 og 3. Vi anbefaler også, at du deltager i kurserne Pilates Inspiration l og ll. Du er velkommen til at kontakte os på info@proacademy.dk for flere informationer eller evt. spørgsmål. Bemærkning Du skal være klar over, at Pilates kræver meget øvelse både fysisk, men også undervisningsmæssigt. Derfor anbefaler vi alle, at bruge det tillærte straks efter forløbet. Birgitte Nymann og fysioterapeut og Lotte Paarup underviser med stor entusiasme og professionalisme over Pilates systemet. De har taget deres uddannelse indenfor Pilates hos forskellige internationale udbydere via uddannelse samt supplerende kurser. De vil begge dele ud af dette samt deres praktiske erfaringer fra hverdagen med anvendelse af Pilates metoden. Deltagergebyr Kr. 12.000,- Bemærk 19.-23. Sep. 2005 kl. 12:00-17:00 17.-21. Okt. 2005 kl. 12:00-17:00

Albertslund

Klik her for at komme til gomotion.dk