Klik her for at komme til gomotion.dk
Næste skridt på vej mod det bedste du kan gøre for din forretning
Denne uddannelse er for dig, der ønsker at dygtiggøre dig inden for emnet muskeltræning - et område, som er uundgåeligt at beskæftige sig med, hvis du underviser og formidler træning, motion, sundhed og livsstil. Hidtil har man været nødsaget til at uddanne sig som aerobic-/fitnessinstruktør for at få sig en uddannelse inden for undervisning i muskeltræning. Nu har du muligheden for at dygtiggøre og fordybe dig udelukkende i muskeltræ-ning.
Uddannelsen består af en kobling imellem praktik og teori omkring undervisning i og forståelse af muskeltræningsøvelser med og uden brug af redskaber. Du lærer at undervise grupper og individuelle personer med størst fokus på gruppeundervisning. At kunne beherske undervisning af et hold giver dig en kæmpe ballast for at kunne håndtere individuel undervisning.
Målet for uddannelsen er at kvalificere dig til at give sikker, velovervejet og effektiv træning til grupper samt enkeltpersoner. Kurset afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve, hvor hele forløbet og afsluttende prøve vurderes samlet med bestået/ikke bestået. Efter bestået uddannelse udleveres diplom med skriftlig udtalelse.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Du bliver specialuddannet inden for undervisning og instruktion i funktionel muskeltræning, hvilket er af yderst stor betydning for din kompetence inden for træning på alle niveauer, hvad enten det drejer sig om terapi eller almindelig træning.
Underviserne Birgitte Nymann, Tomas Pilsborg og Lotte Paarup siger samstemmende: "Vores flotteste opgave er at hjælpe dig til at blive blandt de bedst kvalificerede instruktører/behandlere i landet"!
Indhold
Teori
* Funktionel anatomi
* Holdningsanalyse
* Bevægelsesanalyse
* Instruktørrollen
* Pædagogik og kommunikation (formidling) i en undervisningssituation
* Træning af forskellige målgrupper
* Musikteori
* Relevant teori til praktiske emner
Praktik
* Stabilitetstræning
* Balancetræning
* Rygtræning
* Skuldertræning
* Knætræning
* Smidighedstræning/udspænding
* Opvarmning
* Therarobics
* BOSU
* EFFEKT
* Boldtræning
* Muskeltræning med forskellige redskaber; elastikker, håndvægte, soft weights mv.
* Sammensætning af timer/programmer
* Undervisningsøvelser - gruppe og individuelt
Målgruppe
Alle, der vil dygtiggøre sig inden for undervisning i funktionel muskeltræning - såvel terapeuter som trænere og instruktører.Vi stiller krav til, at du har en grundviden om anatomi og fysiologi samt træningslære. Mangler du viden på området, får du den på uddannelsen "Basisuddannelse Træningsinstruktør" i PROacademy. Kontakt os for spørgsmål omkring dine kvalifikationer.
Bemærkning
Deltagergebyr
Kr. 12.500,-
Bemærk
13.-16. Okt. 2005 kl. 09:00-17:00
28.-30. Okt. 2005 kl. 09:00-17:00
24.-27. Nov. 2005 kl. 09:00-17:00
11. Dec. 2005 kl. 09:00-17:00
Albertslund
Klik her for at komme til gomotion.dk