Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej alle.
Jeg er en pige på 20 år fra vestjylland. Jeg skriver, fordi jeg efterhånden er meget forvirret og en anelse bange. Jeg har aldrig rigtig været direkte overvægtig, men derimod altid været lidt "større" end mine veninder. Jeg har altid været selvsikker og stolt af den jeg er, men dog med et ønske om at kunne få min numse ned i de bukser mine veninder går i, og få den samme positive opmærksomhed som jeg altid har følt de har badet i. Jeg er 161 cm høj og da jeg engang efter sommerferien var til et rutinetjek hos lægen (p-piller), opdagede jeg, at min vægt havde sneget mig op på 62. Ikke voldsomt, det ved jeg. Men nok til at jeg begyndte at se hvor tingene pegede henad, og jeg besluttede derfor at gøre noget ved det - en gang for alle. Nu er der gået nogle måneder og jeg har været passioneret og haft overraskende stor selvdisciplin. Det har betydet, at jeg faktisk har smidt 10 kg og nu vejer 52. Jeg er utrolig stolt af mig selv, synes jeg ser rigtig godt ud, og min selvtillid er i top.. Det hele lyder jo super godt, men alligevel er jeg bange. For hvad nu?
Mine forældre, min kæreste og nogle af mine veninder er bekymrede for mig, fordi jeg nok gennem kostomlægningen har været ret streng ved mig selv. Jeg har forsøgt at undgå pasta, ris og kartofler samt kød med stor fedtprocent. Det har været nemt for mig at undvære. Jeg har ikke motioneret fuldstændig vanvittigt, men jeg er blevet dygtig til at løbe, og har det bedst, hvis jeg får det gjort cirka 4 gange om ugen (5 km).
Mit problem ligger i, at jeg ikke ved hvordan jeg kommer tilbage til en "normal" kost. Mine forældre er meget, meget bekymrede, fordi jeg, hvis jeg fortsætter med min nuværende kost bliver ved med at tabe mig. Jeg ønsker ikke at tabe mig mere, men er samtidig så bange for at tage på, at det er svært at spise varieret som dem.
Når jeg i weekenderne har givet mig selv lov til at gå i byen og spise slik er det somregel endt med at jeg har spist helt uhæmmet fordi jeg tænker "nu er jeg jo begyndt, så kan jeg ligeså godt fortsætte" - og næste dag er mit humør så helt nede i kulkælderen.
Hvad jeg ønsker er, at kunne spise HELT almindeligt, sundt og varieret; forsætte med at dyrke motion, og så kunne spise lidt slik i weekenderne eller til særlige lejligher. Det er bare SÅ svært!! Der er så megen fokus på anoreksi i medierne og jeg er konstant bevidst omkring det, men samtidig ønsker jeg heller ikke at blive som før jeg lavede min livstil om. Det er en meget svær balancegang. Ydermere læste jeg her til aften at hvis man har fulgt en meget "skrap" kur, vil kroppen tage det hele på igen med det samme, efter man begynder at spise almindeligt igen... Jeg ved at jeg nok er i mangel på protein og fedt, og ønsker at spise "rigtigt", men jeg er så bange for at jeg bare vil tage det hele på igen.
Har I et godt råd til en forvirret pige der bare gerne vil gøre det rigtige inden det er for sent?
Venlig hilsen
Hej.
Tillykke med vægtabet.
Du er kommet ind i en rigtig ond cirkel. Dårlig samvitighed, når man føler, at man ikke spiser korrekt. Engang imellem skal der gives slip, til lidt søde sager eller en bytur i weekenden. Ellers vil du holde dig selv og din krop fanget i dårlig samvittighed resten, af livet. Og hvis du begynder, at motinerer, mere og strukturet, bliver der mere overskud til, at falde lidt af på den engang imellem.
En række undersøgelser viser dog, at en kostomlægning med kalorierestriktion mere effektivt nedsætter vægten end motionen. Det bør dog ikke få nogen til at undervurdere motions betydning. Hvad er energiforbruget ved motion? Man kan regne med, at man forbruger et sted mellem 5 og 25 kcal. pr min, afhængig af bl.a. motionens varighed, "motorkapacitet" og dens procentuelle udnyttelse spiller de væsentligste roller. Efter træningens ophør er energiomsætningen stadig høj, og det kan den forblive i mange timer. Men man skal også huske, at øget brug af muskulaturen øger dens masse. Et uændret eller beskedent vægttab betyder derfor ikke, at intet er opnået, men snarere at en gevinst i muskelmasse har fundet sted. Ved den omlægning stiger kroppens energiomsætning, idet energiomsætningen pr. kg. muskel er væsentlig større end energiomsætningen pr. kg. fedt. I tilgift opnås, at den øgede muskelmasse optager mere blodsukker, og at insulinfølsomheden bedres.
Når du begynder, at træne lidt mere, får du flere muskler. Og muskler forbrænder 18 x hurtigere end fedt. Så selv når du slapper af er der gang i din forbrænding, med reduceret vægtab.
Nu skal du finde den sunde og varieret kost som du kan li. Spis fornuftig i små måltider. over hele dagen
Dit BMI er normalvægtig og du skal ikke tabe dig mere. .http://www.madlog.dk/bmi
Håber der er brugbart ellers prøver vi igen. Held og lykke.
Obelix
No pain no game
Klik her for at komme til gomotion.dk