Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg er så heldig at få lov til at være testløber for det finske mærke Karhu. Dette mærke løb jeg i 1984 marathon i med 2.43.47 som pr.
Det er den nye http://karhu.com/lobesko/products/mens-fast2-fulcrum-ride.html i neongrøn og gul. Skoen koster normalt 1600 kr, kan dog pt. købes på tilbud til 1050 kr.
Jeg er neutral løber på 75 kg og i flere år har jeg løbet i Asics nimbus, men er lige blevet ejer af en New Balance 1064- komfortmæssigt er begge sko fantastiske specielt til de længere ture.
Min første tur i Karhu var en 17 km. tur på asfalt og her bemærkede jeg at skoen er en hel del mere hård end Nimbus og 1064, men det gør absolut ingenting, den er meget behagelig og hårdheden synes jeg giver lidt mere speed. Der hvor Karhu skoen skiller sig ud fra mine andre træningssko er at det føles som om fremdriften er anerledes og jeg synes ikke jeg rammer hælen på samme måde, da vægtfordelingen er flyttet lidt længere frem. Jeg er normalt udpræget hællander og slider mine sko på ydersiden af hælen, det er ikke der jeg kommer til at slide Karhu skoen. Mit løbeskridt føles anerledes og en anelse mere styret på asfalt. Jeg vender tilbage med oplysninger om , hvordan skoen er i terræn og hvordan den føles ved intervalløb og fartleg.
Indtil videre er jeg meget positiv overfor Karhu skoen og det er rart, at opleve en sko der får mit løbeskridt til at føles anerledes.
Fortsættelse følger......





Klik her for at komme til gomotion.dk