Klik her for at komme til gomotion.dk
For lidt over 1½ år siden besluttede jeg mig for at tabe mig nogle kilo, fordi jeg havde fået lidt vel meget på maven. Jeg er 186cm høj og vejede 85-86 kilo. Jeg var altså ikke vildt tyk, og jeg er generelt spinkel af bygning.
Jeg vejede mig hver dag, så jeg fik en idé om, hvor meget vægten svingede, standardiserede min kost så godt som jeg kunne efter sundhedsstyrelsens tallerkenmodel og styrede mængden efter, at min vægt fulgte en linie, som jeg tegnede i en graf med en hældning på 1 kg per måned (jeg justerede meget sjældent for vægten viste sig at falde meget jævnt som planlagt). Samtidig har jeg løbetrænet, styrketrænet og en gang imellem cyklet på arbejde (13km).
Jeg har tabt mig 12-13 kg nu og vejer ca. 73,5 kg. Jeg er 31 år og vejer lidt mindre end da jeg gik ud af folkeskolen. Jeg har endnu ingen markeret mave, som jeg lidt havde sat som mål, men jeg er mest interesseret i at være sund og have det godt. Jeg kan godt lide min kur eller nye livsstil om man vil, og jeg har en god følelse af selvkontrol og selvtillid, men jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg bør stoppe mit vægttab. Hvor langt skal man ned i fedt% (jeg kender ikke min nuværende fedt%), før det begynder at blive usundt, og er det i det hele taget usundt at tabe sig (jeg har hørt at overvægtige, der taber sig har en overdødelighed i forhold til overvægtige, der ikke taber sig)?
Links, referencer eller almindelige gode råd ønskes.
Klik her for at komme til gomotion.dk