Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg har fået en opskrift på knækbrød, som skulle være en sund snack. De smager himmelsk og jeg har da også en tendens til at spise et par stykker for meget om dagen ;o)

Men er de overhovedet sunde nok til at kunne betragtes som et mellem måltid?

De består af:
1 dl. solsikkefrø, 1 dl. hørfrø, 1. dl. sesamfrø, 1. dl. havregryn, 1 dl. græskarkerner, 3.5 dl. hvedemel (jeg bruger rugmel), lidt bagepulver og salt,vand og olie.

Jeg er i tvivl om, om alle de frø og kerner er for "fede".




Frø og kerne indeholder sunde fedtstoffer. Faktisk er der studier, der tyder på at fedt fra frø og kerne ligefrem er forbyggende mod forskellige kræftsygdomme..

Så det skulle der ikke være noget galt med.




Lidt mere om frø og kerner.

Kerner og frø er gode for vores krop. Fibrene giver os bedre tarmflora og styrker vores immunforsvar mens frø og kerner i sig selv indeholder vitaminer, mineraler og andre plantenæringstoffer som vores krop har godt af.

Solsikke kerner
Solsikkekernen som kommer fra den store solsikke er en fantastisk kilde til olie. Smagen er er let og nøddeagtig og indholdet af E-vitamin er det højeste for alle vegetabilske olier. Olien består primært af flerumættet og enkeltumættet fedtsyrer og har et meget lavt indhold af de fedende mættede fedtsyrer.

Udover fedt er solsikke kernen en dejlig kilde til protein, magnesium, selen, B-vitaminer, fosfor, kobber, jern, folinsyre og fiber. Halvdelen af solsikkekernen er fedt og kun en femtedel af kernen er kulhydrat. Denne balance gør at det at spise kernen giver en sund og langsom optagelse af sukker og efterlader fibre i tarmen der hjælper fordøjelsen og støtter vores immunforsvar.

Mangel på ovennævnte næringsstoffer kan være medvirkende til diverse hjerte-kar lidelser men især selen er kendt for at være et godt stof til at forebygge cancer, allergier og diverse inflammationer. Solsikkekernen har da også indgået i al mulig folkemedicin blandt andet i Rusland hvor den blandet med vodka blev brugt mod leddegigt.

Solsikkekernen er også kendt for at være god til folk der gerne vil holde op med at ryge men dette er primært fordi man så har noget sundt at putte i munden i stedet for cigaretter, slik eller kager.

Du kan bruge solsikkekerner til en dejlig pasta der kan bruges til dip eller til at smøre på brød.
Kom 1,5 dl. solsikkekerner, ½ tsk urtesalt, ¼ tsk. muscavado sukker, ¼ tsk. Wasabi pasta, 1 spsk. hindbær eddike, 3 spsk. vand og ½ tsk tamari i en blender og blend det hele til en pasta. Juster med vand hvis pastaen er for tyk. Det bliver den når den står i køleskab.

Græskarkerner:
Græskarkerner er et fladt mørkegrønt frø med et stort indhold af mineraler. I modsætning til Solsikkekernerne indeholder græskarkerner primært enkeltumættede fedtsyrer og mindre indhold af E-vitamin hvorfor de ikke kan tåle at være uden skal. Til gengæld indeholder de A-vitamin der supplerer E-vitamin i deres styrkelse af immunforsvaret.

Mere end halvdelen af græskarkernen er kulhydrat og kun ca. en femtedel af frøet er fedt. Der er altså andre grunde til at spise græskarkerner end at de giver godt fedt idet mængden og ikke er særlig høj og blandingen ikke optimal. Smagen er derimod græskarkernens styrke – fantastisk.

Man kunne kalde græskarkerner for mandens frø fordi græskarkerner har vist sig at være en god støtte til prostatas sundhed. Dermed vil den altså have effekt på reproduktion og da sædceller skal bruge meget zink til at bevæge sig og da netop græskarkerner indeholder meget zink er det et perfekt match.

Derudover er det dokumenteret at græskarkerner kan forebygge prostataforstørrelser som typisk er et problem for ældre mænd men samtidig er det påvist at græskarkerne olie kan være med til at forebygge prostata cancer.

Græskarkerner kan være en lækker og nem snack hvis de lige ristes i ovnen på 150 gr. i 30 min.
Lad dem riste sammen med revet muskatnød, hvidløg, chili og urtesalt - en dejlig sund snack.

Hørfrø
Dette mærkelige frø har været brugt i årtusinde i middelhavsområde hvor hør har været udnyttet til mange formål. Det mærkelige er at ulige mange andre frø og planter så indeholder hørfrø store mængder Omega3 fedtsyrer. Mængder som man ellers kun finder i tang og fisk.

Der er mange gode grunde til at spise hørfrø og drikke hørfrø olie og netop at bruge hørfrøet er en rigtig god ide fordi skallen sørger for at olien ikke harsker for hurtigt. Har man først taget olien ud af frøet harsker denne meget hurtigt og bliver mere skadelig for kroppen end sund.

I modsætning til Græskarkernen kan man kalde hørfrøet for kvindens frø idet indholdet er med til at forhindre udvikling af østrogenfølsom cancer. Det vil sige bryst- og livmodercancer. Der er dog vigtigt at man maler frøet for at kroppen kan få adgang til de gode næringsstoffer. Man skal altså tygge sine hørfrø godt eller male dem i en kaffemølle inden de overleveres til tarmsystemet.

Hørfrø har imidlertid også en gavnlig effekt når de er hele. Der forgår hele tiden en kamp i tarmsystem mellem de gode og dårlige bakterier. De dårlige har det med at spise vores mad og i stedet lave et miljø der ikke er godt for vores sundhed og som slider på vores immunforsvar.

Hvis vi sørger for at fodre de dårlige tarmbakterier med noget fornuftigt så spiser de ikke vores mad og danner i stedet gode stoffer der kan hjælpe på vores fordøjelse. Det er her hørfrø kommer ind idet de ikke kan fortæres af de gode bakterier foræder de dårlige sig i dem og lader vores næring være i fred.

Det bedste ved hørfrø er at de smager godt. En dejlig let nøddesmag der giver morgen Müslien et både sundt og dejligt pust af frisk nød. Prøv at kværne 1 spsk. hørfrø i en kaffemølle og fordel det på yoghurten, müslien eller grøden.

Sesamfrø
Sesamfrøet er et af de mindste frø vi har men samtidig en sværvægter i sundhed og næring. Frøet er meget proteinholdigt og har samtidig en god blanding af både enkelt- og fletumættede olier. Derudover indeholder det mange vigtige mineraler og gode B-vitaminer.

I gennemsnit indeholder halvdelen af frøet olie og typisk flere proteiner end kulhydrater. Når man ser på sammensætningen af proteinerne ligner frøet faktisk mere en bønne som soja eller andre bælgfrugter. En af de vigtigste bestanddele er tryptophan som er grundlaget for at kroppen kan udvikle serotonin – kroppens naturlige lykkepille.

Udover at virke anti-depressivt har forskningen fundet ud af at nogen af de aktive stoffer i sesamfrøet er med til at hæmme leverens produktion af skadeligt kolesterol. Sesamfrø kan altså være med til at forebygge hjerte-kar problemer som f.eks. blodpropper.

Samtidig kan frøet være med til at forbedre fordøjelsen, blodcirkulationen og understøtte vores nervesystem. Cremer lavet på sesam olie kan bruges til af dæmpe kroniske hudlidelser og forbrændinger. Godt at vide næste gang ungen kommer forbrændt ind fra solen.

Sesam er også fantastisk som mad. Blandt de ting man kan lave at sesamfrø er Tahin. Det er vigtigt at man sørger for en økologisk kvalitet for at sikre at det ikke er Tahin lavet på beskadigede frø da dette gør mere skade end gavn.

En anden dejlig ting man kan lave med sesamfrø er Sesamsmør simpelthen ved at male sesamfrø, johannesbrødkerner, lidt honning, en kanel stang og urtesalt i en morter eller kafffemølle. Hurtigt og lækkert.



Obelix

No pain no game


Klik her for at komme til gomotion.dk