Klik her for at komme til gomotion.dk

Skønner, at herværende litteratur ikke er, hvad man som læser af socialisten normalt læser, men alt, der er skrevet her, er sandt! Og
jeg er ikke psykisk syg eller lignende.
Har brug for at få hjælp til at få en erstatning for det løftebrud kongehuset har begået vedrørende lovning på bogholderjobbet i Det Gule
Palæ. Undlad venligst at standse læsning for der ligger vigtige budskaber i herværende.
Og det er vigtigt, at alle i samfundet omkring og ved, hvad der foregår i samfundets øverste repræsentative
lag og i den politiske ledelse i Danmark.

Resume:
I 1991 mødte Frederik og jeg hinanden for første gang. Han var daværende temmelig glad, stor-smilende og meget, meget høflig og
galant.
Var da på efterårsferie i Kbh. Kom tilbage til mit job på sygehuset, hvor Wilhelm Juhl (navn er ændret) og dennes adelige hustru og børn
mødte op på afdelingen og stillede sig ved mit skrivebord.
Hustruen var uden kendt anledning helt påfaldende venlige, og hun opførte sig næsten "næsegrus". Jeg fornemmede, at de havde erfaret en
første kontakt til Frederik, eller at Frederik evt. havde undersøgt, hvem jeg var, og hvor jeg arbejdede evt. via den omtalte adelige
hustru til Wilhelm Juhl.

Langsomt, men stødt stigende mødte Frederik og jeg hinanden flere gange. Han var tiltagende flink, opvartende og høflig af en karakter,
der ikke kunne misforståes. Han var interesseret i mig. Tingene udviklede sig. Men i lang tid var jeg skeptisk. Men efter at have mødt
Frederik og Per Thornit til Alfa Romeo-udstilling på Kunstindustrimuseet i 1995 var der ikke tvivl længere.
Frederik var umådelig glad for mig og temmelig interesseret at tolke ud fra hans adfærd, mimik, væremåde og opførsel. Efter mødet på
Kunstindustrimuseet ringende jeg til Per Thornit og forklarede denne, at jeg havde fornemmet Frederiks interesse. Thornit kunne bekræfte, at
han vidste, at Frederik var "temmelig glad" for mig.

Efter nogle måneder talte jeg igen med Thornit i tlf. Vi drøftede mine muligheder for at drive galleri fra lokaler på Amaliegade. Thornit
opbakkede dette projekt meget kraftigt. Han sagde "det er mere rigtigt", hvis man vil have "noget med de kongelige at gøre". Han
sagde, at de kongelige jo ikke interesserede sig for sundhedsvæsnet, som jeg er uddannet til med to uddannelser.
Galleriet blev åbent. Frederik blev inviteret til samlige ferniseringer, men han kom ikke. Under telefonsamtaler sagde Per
Thornit, at jeg jo måtte forstå, at Frederik havde travlt med frømandsuddannelse og andet, der gjorde, at han ikke kunne komme til
ferniseringerne.
Imidlertid vandrede og kørte Frederik ofte forbi galleriet i weekenderne, hvor han såvel smilte stort som vinkede intensivt og
udførte mimikker. Eller han stod uden for vinduerne længe og smilede stort og sigende. Ofte stod Frederik oppe på Amalienborg i "buen" ind
til slotspladsen og vinkede, når jeg om aftenen forlod galleriet. Hvis Frederik og Momme passerede mig i bil, så kørte de gerne op på siden
af min bil, og de kørte sådan længe, således Fr. kunne sende mimik og vink til mig.
Med henblik på de piger, som bladene førte Frederik sammen med, fik jeg helt klart besked på, at disse blot var platoniske forhold, pigerne var blot venner af kongefamilien, og han, Per Thornit, videregav Fr.s ord om, at Fr. ønskede et kommende ægteskab med mig.
Thornit hentød til mine "erfaringer" og sagde, at jeg måtte være tålmodig og lade Frederik prøve noget.
Efter en tid med drift af galleriet sagde Thornit, at kunst vist ikke var Frederiks store interesse alligevel. Efterfølgende ringede jeg til
Søren Haslund-Christensen. Fik en aftale på dennes kontor nogle timer senere. Jeg talte direkte ud af "posen" om Frederiks udtalte "laden
forstå", at han var interesserer i undertegnede og om Thornits løfter om en fremtid med Frederik. Søren Haslund-Chr. tyssede på mig flere
gange med en finger for munden. Jeg var ikke højrystet, men han lod forstå, at der kun kunne tales meget sagte om Frederik og mig. Søren
Haslund-Christensen bekræftede, at han meget vel kendte til Frederiks varme interesse for mig. Jeg spurgte til de piger, som bladene satte
Frederik sammen med. Søren Haslund-Christensen svarede, at de ikke betød noget. Det var blot platoniske forhold, som jeg ikke skulle
lægge noget i. Søren Haslund-Chr. garanterede mig for, at det var mig Fr. ville have, at det var mig, der skulle giftes med Frederik,
hvilket jeg efter denne længere periode spurgte direkte, om jeg stadig kunne regne med. Dette blev klart bekræftet.
Under mødet den gældende dag slog Søren Haslund-Chr. uden varsel, og mens han blinkede fortroligt til mig, over i at tale om "en
kunstudstilling" af Frederiks oliemalerier. Hvilket var et emne, han kunne tale om i almindelig toneleje. Han svedte en del, kunne jeg se.
Da jeg forlod kontoret, sad der to personer uden for Søren Haslund-Chr.s kontor med en båndoptager. Og da jeg blev fulgt ud,
hviskede Søren Haslund-Chr., at han ikke kunne fortælle, hvem disse personer var, men at de var skyld i, at han havde hvisket og skiftet
emne.

Efterfølgende talte jeg yderligere nogle gange med h.h. v. Søren Haslund-Christensen og med Per Thornit om fremtiden og om Frederiks
følelser for mig, om galleriet og de mange, mange penge, som jeg brugte på drift af galleri for Frederiks skyld. De garanterede begge
og uafhængigt af hinanden, at Frederik ønskede et forhold til og ægteskab med mig "snart". Og de garanterede, at jeg havde deres
pålidelige ord for Frederiks interesse for mig, og de gav løfter, hvorom der ikke var tvivl, men bad mig om, at jeg imidlertid måtte
lade Frederik "prøve noget', idet jeg var såvel ældre end han, som det, at jeg havde mere erfaring end han. De udtrykte helt klart, at
Frederik ikke havde et forhold til hverken Maria Montell eller til Bettina Ødum. Disse forhold var platoniske, hvilket de påbød mig at
stole på.

Julen 1996 gik jeg som andre gange op på slottet for at aflevere et julekort til Frederik. Frederik stod uden for Chr.s den VIlls Palæ.
Før jeg nåede at sige noget, sagde Frederik, "God aften og Glædelig Jul". Det var let at genkende ham, omend han var i gardeuniform. Ved
siden af ham stod der en høj garder. Dette kunne meget vel have været Joakim. De talte sammen, mens jeg afleverede mit julekort til
portvagten.

Lukkede galleriet i efteråret 1997. Alle mine penge var brugt på driften. Talte med den daværende økonomichef på slottet, S. Sveistrup,
om et job på Amalienborg. Denne sagde, at jeg til enhver tid kunne få et job som rengøringsassistent. Dette mente jeg ikke at kunne holde
til grundet tiltagende gener fra led. Han sagde, at der også "snart" ville blive en stilling ledig som bogholder, og efter at have forhørt
sig om mine kvalifikationer, han sagde, at denne stilling kunne jeg få. Ventede på denne stilling i fem år. Da stillingsopslaget kom i
avisen i 2002 ringede jeg til den nye økonomichef, Kruse, og forklarede, at jeg var blevet lovet stillingen. Han mente dog, at jeg
skulle søge stillingen på lige fod med andre af hensyn til "lov om opslag af ledige stillinger". Jeg søgte bog-holderstillingen, men der
kom afslag. Da havde jeg ventet i fem år. I ventetiden blev Søren Haslund-Chr. informeret om, at jeg var blevet lovet denne stilling.
Han sagde, "det er så ganske udemærket for dig". Spurgte om, der kunne givet et skriftligt tilsagn, men Haslund-Chr. sagde, at dette var
overflødigt, for når man havde et ord fra Kongehuset, så var det en aftale, der blev holdt.

Frederik var på slædetur. Kort forinden havde han arbejdet på ambassaden i Paris. Man sagde, når jeg tillod mig at spørge til alle
løfterne, at jeg blot skulle være tålmodig, hvis jeg ville have Frederik.

I 1998 blev jeg opsøgt af en kendt blomsterhandlers moster, hun tilbød mig bolig hos sig, dog blot et lille værelse. Hun kunne ikke tilbyde
mig at bruge bl.a. køkken-faciliteter. Men hun sagde: "Vi er jo nogle, der så gerne vil hjælpe jer". Daværende havde jeg over en længere
periode ikke noget sted at bo p.g.a., at lukning af galleriet betød gæld, der skulle betales.
I juni 1999 havde Søren Haslund-Chr. og jeg en samtale på dennes kontor. Han lovede at skaffe mig et job på Esbjerg Centralsygehus.
Søren Haslund-Chr.s søn var daværende medlem af Det Konservative Folkeparti i Esbjerg. Også den dag, da jeg forlod Søren Haslund-Chr.s
kontor, sad der en person uden for kontoret, der enten er bror eller fætter til en Heinz Nallyman (det rigtige navn er ændret). Denne fætter
skulle efterfølgende tale med Søren Haslund-Chr. Heinz Nallyman, der da var i en akademisk stilling, og som også har eller nyligt har haft
en ret pæn stilling i forsvaret, har intensiv kontakt til rockermiljøet. H. Nallyman er med sin velkendte omgang med rockere
"kendt" i nær hele DK for denne kontakt, og han er velkendt for at bruge disse kontakter på alle tænkelige måder.

Var senere i 1999 i Paris, talte ned Frederik gennem dørtelefonen. Han sagde følgende: Du ved ikke, hvem vi leger, jeg er". Jeg svarede, at
det vidste jeg ikke. Og jeg spurgte, "hvem leger I, at du er". Han svarede, "det må jeg (han) ikke sige". Jeg spurgte, "for hvem". Han
svarede, "det må jeg (han) heller ikke sige". Han kunne desuden ikke lukke mig ind grundet samme "LEG". Legen kendte jeg ikke yderligere
til og var på ingen måde informeret om denne. Jeg smed en seddel ind til Frederik om, at jeg ville sidde og vente på ham på en Café i
nærheden. Lidt senere gik Frederik forbi cafeén, men han kom ikke ind.
Jeg antog, at han ikke kom ind grundet "LEGEN".
Ved en efterfølgende henvendelse på Amalienborg Slot for at tale med Frederik blev der ikke lukket op, men en garder opfordrede mig til
henvendelse i "vagten". Den person, som lukkede op i vagten, var en person, mange af os har set på TV sammen med dem, der bliver
interviwet, når der er uro i "rocker-kredse. Rockeren spurgte, "hvad vil du". Svarede, "jeg vil gerne tale med Frederik". Han er her ikke,
svarede rockeren. Da jeg forlod slottet, kom Frederik kørende i bil og vinkede stor-smilende til mig.

Efterfølgende begyndte Søren Haslund-Chr. at blive mere formel i kontakten, og han begyndte ret hurtigt at afbryde telefonsamtalerne.
På et tidspunkt skreg han i tlf. "har du fået en sten i hovedet". Hvorfor spørger du om det, spurgte jeg. Han skreg, "for du er jo RØD".

Tog på en rejse i 2001, hvilket jeg trængte til. Der, langt fra DK, dukkede Nallymans fætter eller bror op. Denne så absolut ikke venlig
ud. Derfor rejste jeg tilbage til DK. I DK blev der foranstaltet en lang række af nye chikaner. Man begyndte bl.a. at ladet rygtet om, at
jeg skulle være utilregnelig versere. Og man kreérede rygter om, at jeg drak.
En person fra regeringsholdet med en større sundhedsuddannelse udtalte over for et familiemedlem, at jeg vist havde "alvorlige psykiske
problemer". Dette er ikke tilfældet. Efterfølgende begyndte Frederik og Nallyman at hentyde til, at jeg blot skulle spise noget. Hele
holdet af personale omkring Frederik begyndte af spørge "spiser du nu noget". Daværende havde jeg taget ca. 10 kg. på i forhold til min
nomale vægt. Og gennem to år vejede jeg mere end 10 kg. over min normale vægt, så det med, at jeg skulle spise noget mere var blot et
påskud for at trække "legen ud" til en helt uacceptabelt ondskabsfuldhed og kynisk grusomhed.
Da man jo ved hoffet opfordrede mig til vægtøgning, så adlød jeg på grund af alle løfterne. Men nuværende har jeg skukkersyge og hjertesygdom over at have ødelagt mit "normale vægtniveau" for at øge vægten på at få mulighed for at indfri alle løfterne. Nu kan hjertet slet ikke holde til nogen form for svingning i vægten. hvilket mit blodsukker ej heller kan.
Min vægt er normal, men jeg er slank, hvilket ligger til hele min slægt på den ene side. Min BMI ligger vel på ca. samme niveau som
Dronning Ingrids gjorde og som Alex`, når hun ligger normalt.
Jeg drikker ikke.
Kongehuset havde omkring 1999 - 2000 etableret et større venskab til Nallyman, og chikanerne og ondskabsfuldhederne blev mere og mere
omfattende.
En dag på job i 2002 blev jeg afhentet af to politimænd (evt. body guards). De sagde, at der var indgivet en anmeldelse imod mig, hvilket
jeg ikke kendte noget til overhovedet. Jeg kunne ikke undlade at følge med, ellers havde de bragt mig med i håndjern. Og jeg kunne vælge
mellem om jeg ville lade mig "undersøge af en psykiater" sller lade mig varetægtsfængsle som mistækt for at ville begå mord på Nallyman (han havde tidl. forsøgt at køre mig over).
Nallyman og Frederik havde foranstaltet dette, for at Frederik kunne undsiges for sin medvirken, så jeg kunne komme til at fremstå som "en
psykisk syg. Det var på dette tidspunkt, at en person fra regeringsholdet over for et familiemedlem udtrykte, at jeg havde psykiske problemer.

Heinz Nallyman, som omgås både rockere og bedste-borgere, havde indgivet en falsk anmeldelse i følgeskab med et vidne fra
rockermiljøet. Heinz Nallyman er vidt og bredt kendt for at omgås rockerne, omend han både er akademisk uddannet og er i besiddelse af
en anden dybere uddannelse også. Min karriere i sundhedsvæsnet blev daværende helt ødelagt.

Begyndte på kørelæreruddannelsen. Blev smidt ud af denne uddannelse med påskud om, at jeg havde skændtes med en af politieskorterne for
Kongehuset, der også var på uddannelsen. Der var aldrig blevet skændtes. En person fra hæren var også på denne kørelærerudd. Fik
angina pectoris (kramper i hjertet) af stress. Måtte have Nitroglycerin (hjertemedicin) for dette, fik senere en Nitrospray
selv, og bruger denne nær hver dag aktuelt.

Begyndte efterfølgende på hf-enkeltfag for at tage matematik og fysik, så jeg kunne læse jura, hvis mit helbred ikke tillod at færdiggøre
kørelæreruddannelsen på anden kørelærerskole. Men der gik et hold officersaspirtanter på hf-fysik. Disse krævede mig ekskluderet kort
før eksamen. Dette blev praktiseret. Daværende var Frederik ansat hos Forsvars-kommandoen i Vedbæk.
"Legen", som ingen har ønsket at informere mig yderligere om, har ruineret mig og ødelagt mit helbred.

På et tidspunkt, hvor jeg var syg og blev opereret, og hvor jeg desuden i længere tid ikke havde en indtægt, gjorde jeg det, som mange
opfordrede mig til at gøre. Min økonomi var da helt ødelagt, og jeg MÅTTE tjene penge nu og her, hvorfor jeg henvendte mig til en
reklamefotograf for at kunne aflevere nogle almindelige og harmløse fotos til et bureau, der lavede reklamer for vaskepulver, forsikringer
og andet i samme kategori af forbrugs- og dagligvarer. Det drejer sig ikke om "model tanker", men bureauet bruger alle typer, både grimme,
stykke og alm. pæne mennesker. Reklamebureauet, der skulle bruge de omtalte fotos til sit kartotek, kendte jeg fra min omgang med kunstnere. Fotografen, der skulle tage billeder, som jeg havde henvendt mig til, fortalte, at han var medlem af frimurerne. Vi havde vel talt sammen i ca. 1/2 time til ca. 3/4 time i alt, da han fortalte dette. Han spurgte, om jeg kendte nogle frimurer. Svarede, at jeg kendte til, at Søren Haslund-Christensen var frimurer.
Fotografen havde en aftale, og han bad mig om at ringe næste dag, så vi kunne aftale en tid til fotografering. Næste dag, da jeg ringede
for lave en aftale, var fotografen kort for hovedet, nær vredladen og ville ikke lave de omtalte billeder. Dette var i 2003. Min økonomi var
fuldstændig ødelagt, og Frederik havde forlovet sig med Mary.

Søren Haslund-Chr. og jeg talte sammen før forlovelsen. Han sagde blot, "du må vente og se". Under denne samtale rettede Søren
Haslund-Chr. mig, da jeg i en sætning omtalte Frederik som 9 år og to mdr. yngre end mig til: "han er 10 år og 3 mdr. yngre end du". Spurgte
ham efter, hvad han mente. Dette ville han ikke uddybe. Efterfølgende kan jeg indse, at Søren Haslund-Chr. allerede daværende kendte til, at
Joakims ægteskab gik dårligt, hvilket alle i landet jo så allerede under regentsjubilæet på TV. Havde man evt. planer om, at jeg kunne få
Joakim i stedet for? Denne var givet påbudt at vente med skilsmisse indtil bryllupet i maj 2004 var overstået, således "publikum" kunne
være fyldt op med bryllup forud for skilsmisse. Man mente vel, at jeg muligvis kunne få "en erstatning for brudte løfter".

Er herværende Kongehusets forsøg på mobning af enkelte individer i det danske samfund? Udelukkes og fryset enkelte personer ud af samfundet
via Kongehusets kontakt til bl.a. frimurerne, til regeringsmedlemmer og ministre. Nyligt er det erfaret, at regeringen har sammensat en
rådgivningsgruppe bestående af Uffe Ellemann-Jensen, Bent Fabricius-Bjerre, Helle Stangerup (meget nær veninde til Dronningen)
og Michael Laudrup bl.a. Alle disse omgås de kongelige. Undertegnede er på det groveste blevet frosset og mobbet ud af Venstre.

Sørger Kongehusets medlemmer for via venskab til rockermiljøet, at man kan bliver chikaneret godt og grundigt i privatlivet og afhentet af
politi på baggrund af falsk anmeldelse?

Alt i alt ønsker jeg en klar kompensation for mine tab. Bl.a. med henblik på det udlovede job i Det Gule Palæ.Men også vedrørende
væsentlige andre løftebrud og til på falsk baggrund at være lokket til at opstarte galleri.

Per Thornit har kraftigt og udtrykkeligt frarådet, at jeg får et barn. Dette har jeg overholdt for ikke at miste mine chancer og for at være
klar til at modtage alle de fine løfter. Nu er jeg imidlertid blevet knapt 47 år gl. og har fået hjertesygdom og sukkersyge, så en
graviditet kan være umulig at gennemføre.

Er total uforstående over for, at voksne mennesker i stillinger som Per Thornits hofchefstilling og i en stilling som hofmarskal, Søren
Haslund-Christensens tidligere stilling, har deltaget i og gennem mange år vedligeholdt en "LEG", som ingen af dem har ønsket at
informere mig om. Modsat har de gang på gang givet deres ord for og forsikret, at jeg i 100% tillid kunne stole på deres udsagn om
Frederiks løfter til mig. De har garanteret, at Frederik ønskede at gifte sig med mig, hvilket de gang på gang udtalte, at jeg havde deres
ord for. Ofte sagde de dette, uden jeg havde spurgt derom.

Nu er min tilstand sådan, at jeg vil kunne dø under et leddegigtanfald eller grundet de ukarakteristiske hjerterytmeforstyrelser og
hjerteklapdefekt, der er erhvervet. Tager hver dag tre medikamenter for hjerte-kar-lidelse. En graviditet vil både være farlig og givet
umulig at gennemføre p.g.a. sukkersygen og hjertesygdomme (forhøjet kolesterol og hjerteklapfejl). Bliver snart 47 år. Har i privatlivet
levet sammen med 1. res. i psyk. og jeg har haft et forhold til en prof. i psyk gennem 4½ mdr., da denne var på et ophold via et legat
fra WHO i DK. Disse personer har sagt, at min vægt er normal og acceptabel. Ligger på samme vægt nu, som da jeg kendte disse to psykiaterer rent privat. Det må dreje sig om noget helt andet, end min vægt. Evt. drejede det sig om "nogles" brug for at "tiden kunne udfyldes med lege", indtil man evt. havde dannet sig en mening, om hvad man ville. I den tid er jeg på falsk forudsætning blevet fraholdt at få barn, er blevet lovet i bogholderjob, dette løfte negliserede man i kongehuset. Og jeg er blevet lokket til at bruge alle mine opsparede penge og mere til på drift af galleri for at kunne "tage mig ud på rette vis for Frederiks skyld".

Hvis personer fra Frederiks omgangskreds i rockernes miljø eller hans beskyttere og venner hos politi og i forsvar vedbliver med at
chikanere mig så kraftigt som nu, så er chancerne endnu mindre for nogensinde evt. at blive nr. to, hvis dette "strategisk" skulle kunne
tænkes, og hvis det er derfor, man blot har holdt mig hen og aldrig er kommet med en forklaring angående Marys pludselige entré.

Mistænker, at de rockervenner til Frederik som Nallyman er kontaktled til, der er store tilhængere af Frederiks nuværende ægteskab evt.
inkl. Fr. selv, er nogle af dem, der intensivt og systematisk chikanerer mig nu.

Har været aktiv medlem af Venstre, men er blevet frosset og mobbet ud af politik som beskrevet tidl.

Er blevet smidt ud af to uddannelser grundet beskyldning om skænderiermed personer fra politi og hær og grundet andre usande beskyldninger
fra disse venner til Frederik. Disse personer har villet skaffe Fr.et alibi til uden grund at bryde alle sine løfter.
Politimanden på samme kørelærerhold som mig var eskorte for Kongehusets medlemmer, ifølge politimandens egne direkte og
uopfordrede udtalelser. Grunden til eksklusion fra kørelærerudd.
skulle være "et skænderi" med denne politimand. Et sådant skænderi er aldrig foregået.

Blot to uger før bryllupet i 2004 mødet to boby guards op i min lejlighed i Kbh. De ønskede at tale med mig om bryllupet. De truede ad
mig med advarsler om ikke at gå til pressen, hvilket de selv bragte på bane.

Heinz Nallyman har forsøgt at køre mig over med bil. En anden person, der ofte ses med de kongelige, har ligeledes forsøgt at køre mig over
blot et par mdr. efter Nallymans mislykkede, men kraftige forsøg på at påkøre mig eller på at skaffe mig "af vejen".
På 1½ år er to nære familiemedlemmer døde af "ukendt" årsag. Er dette Frederik og Nallymans trusler om, hvad der kan ske med mig?

Man foranlediges næsten til at spørge igen, hvad skete der egentlig med Diana?

Frederik har vist spillet tennis med en kendt politiker, dennes hustru fik mig fyrret fra af en stilling på Rigshospitalet, kort efter det
tidspunkt, hvor Frederik blev forlovet med Mary. Man har villet passivisere mig af hensyn til Frederiks alibi, så han blot kunne bryde
alle løfter. Der er brugt særdeles grove og kraftige trusler i forsøg på at få mig til at forholde mig "i ro".

Med venlig hilsen

Karen Marie Munk
Legindvej 97, Sønderhå
7752 Snedsted
Tlf. 97982263

Desværre er der nyligt erfaret, at et større hold omkring Frederik kæmper for, at herværende ikke skal komme frem i offentligheden bl.a.
ved forsøg på at sætte mig i voldsom, voldsom miskredit på alle tænkelige måder.

Mine oplevelser minder om korruption og forsøg på at skaffe undertegnede af vejen ved klare forsøg på at køre mig ned.

Nu er jeg begyndt at stille spørgsmål ved troværdigheden af vort styre.
Og desuden er jeg begyndt at stille spørgsmål ved, om landet er godt tjent med at personer fra øverste samfundslag gør et stort stykke
PR-arbejde for at skaffe virksomheder billigere lønninger ved at skabe kontakter i udlandet, således virksomheder opfordres til og hjælpes
til at out-source.
Out-sourcing betyder, at der kommer et væsentlig mindre beløb i statskassen i form af skatter og afgifter (på et tidspunkt). Få
virksomhedsejere får en stor fortjeneste, men vil vi blive ved med at kunne opretholde goder som: skoler, tandpleje, medicintilskud,
vej-vedligehold, offentlig transport, barsel- og sygedagpenge, ældrepleje, BST med mere. De goder, vi i mange år har kæmpet for, vil
givet ikke kunne opretholdes. Men der er ikke tilsvarende goder for arbejdstagerne i de lande, der out-sources til. Visse lande har et
væsentligt lavere niveau af miljø- og kemikalieaffaldskontrol, hvilket på et tidspunkt kan betyde store skader evt. katastrofer.
Visse af vore øverste politiske ledere siger, at det er servicejobs, vi fremover skal satse på, mens bl.a en af disse selv nyligt har købt
feriehus på den franske riviera. Hvem skal personer i servicejob servicere, når politikerne vælger at lægge alle deres feriepenge i
udlandet. Altså feriepengene, som de får for at sidde på ministerposterne til ca. kr. 650-1.200.000,- p.a.
Desuden er udgifterne til kongehuset steget til omkring ca. 85.000.000 p.a. eller mere. På samme tid reklamerer kongehusets medlemmer for
out-sourcing, hvem skal så betale apanagerne?






Klik her for at komme til gomotion.dk