Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej alle,
Håber at få noget hjælp gennem siden her, da det ikke rigtigt er lykkedes andre steder 
Jeg deltog for en del år siden efter hånden i Broloppet. Det gik rigtigt godt, indtil omkring 2 km før mål, hvor jeg følte et skarpt smæld i venstre læg. Jeg måtte stoppe op. Efter udstrækning løb jeg videre, men det var stadig ikke godt. Jeg løb dog resten af vejen. Dagen efter var det ømt, men ikke værre end jeg sagtens kunne gå.
Her 5 år efter har jeg problemer med venstre baglår. Når jeg blot løfter benet fra jorden i en cirka 45 graders bøjning strammer det en hel del bag på låret. Jeg kan også mærke det efter jeg har løbet eller spillet fodbold. Jeg har fået behandling (omkring 5 gange) med massage og laser. Det har momentant gjort det bedre, men efter et stykke tid er det det samme igen. Hvad skal jeg gøre? Udstrækning (dagligt) kunne måske hjælpe, men det har jeg ikke kunne tage mig sammen til endnu.
VH
Lars
Hej.
Jeg TROR at du har fået en bindevævs(arvævs) knude i baglåret. Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, da jeg ikke har undersøgt dig, men det kunne lyde sådan.
Hvis det er tilfældet vil jeg anbefale, at du opsøger en massør, og får masseret låret igennem, og jeg mener rigtigt igennem. Skaden er jo for længst faldet til ro, så man kan virkelig gå til den, uden at der vil ske en forværring af den eksisterende situation. Og ta en 10 måske 20 behandlinger denne gang, og så noget styrketræning i den forbindelse vil også være en god ide.
Håber du kan bruge mit indlæg til noget.
mvh.
Cairo
Klik her for at komme til gomotion.dk