Klik her for at komme til gomotion.dk
Kvinde, 40 år, har i 25 måneder haft smerter i højre hofte - 24 timer i døgnet. Startede som lyn fra klar himmel efter 7,5 km. motionsløb. Var i god form og har løbet regelmæssigt- skoene var næsten nye og testet OK. Blev pga. andre omstændigheder (gynækologiske) betragtet som underlivssmerter i godt 14 måneder. Røntgen for 7 måneder siden påviste ingen skade i hofteleddet. Derfor stadig ingen diagnose trods mange behandlinger hos fysioterapeuter og andre behandlere. Den 28. juni 2004 endelig tilset af en ortopædkirurg, som ved et blik på røntgenbilledet samt 5 minutters konsultation konkluderede, at det var en belastningsskade i hoften.
SYmptomer: På en skala fra 1-10 er smerten 1-2 om morgenen og smerten stiger og flytter sig fra hofteleddet (smerteniveau 3-4) nedad ydersiden af lårets yderside til ydersiden af knæet, hvor den bliver på smerteniveau 7-8 - og hverken hvile eller almindelig smertestillende får det til at blive mindre. Føles nogle dage som om knæet skal sprænges = smerteniveau 8-9. Smerten i hoften er konstant - brændende og jagende og låret føles nogle dage som om der ligger et voldsomt vaccumpres.
Desværre fik jeg ikke meget at vide om en overbelastningsskade i hoften.
Henvises nu til en røntgenafdeling for at få smertestillende samt binyrebarkhormon sprøjtet ind i ledkapslen i højre side.
Er der nogen, der kender noget til ovenstående?
Har opgivet løb - går lidt stavgang - nogle gange er det godt - andre gange bliver jeg så dårlig, at jeg er ved at brække mig over det!
Må jeg slet ikke dyrke sport?
Jeg er fortsat med at dyrke lidt løb og stavgang ud fra devisen, at uanset hvor meget eller hvor lidt jeg laver, så har jeg lige ondt når dagen slutter - og så tror jeg at sofaen er det dårligste valg.
Det har måske været en dum konklusion?
Både ja og nej. Det er en skidt beslutning fordi en overbelastnings-skade nu engang ikke ahr godt af at blive yderligere overbelastet. MEN også en udemærket beslutning fordi sofaen ikke er alternativet. Jeg kan måske lyde lidt triviel - men har du prøvet ANDRE motionsformer ? Cykling for eksempel - som har en meget lille ledslidning.
Jeg kunne godt bruge at vide mere hvis jeg skal kunne rådgive, måske Dr. Sport har lignende tilfælde at referere til. Når du siger hoften så ER det nede i selve hofteleddet vi snakker om ikke ?
Har du været sat igang med styrketræning ??
Claus 
Dont work harder, work smarter
Ja, det er i selve hofteleddet, idet der er tale om at det er selve ledhovedet, der skal drage nytte af de planlagte binyrebarkhormonindsprøjtninger, som jeg har forstået det.
Cykling vil være en udmærket motionsform for mig - jeg foretrækker bare løb - men har nu indset, at det er endelig slut med det. Svømning er ikke nogen mulighed, idet jeg kun kan brystsvømme og det er ubehageligt, når benet skal ud i "frø"-stilling i ledet.
Jeg mangler noget rådgivning til, hvordan jeg kan aflaste bedst muligt - husk på, at jeg har ondt, uanset om jeg reelt bevæger mig eller ej. Skal jeg undgå trapper? Bør jeg undlade at gå på arbejde - kontor arbejde - over 3 etager -? Lægen, som stillede diagnosen "Overbelasning" var desværre ikke særlig meddelsom - men han skulle være een af de gode på hofteområdet, så jeg er tryg ved diagnosen - blot er det jo svært at vide, hvordan jeg skal forholde mig.
Aflastning - betyder det bare, at jeg skal undlade at dyrke ledbelastende motion? Eller skal jeg undgå trapper?
Jeg vil blive meget glad for svar, da jeg er så træt af at have ondt, og jeg kan desværre ikke mærke effekt af f.eks. 1 dag på sofaen - det er alt, alt for lidt. Var deltidssygemeldt i januar 2003 - arbejde 2 timer fra 8-10 - hjem og hvile fra 10 - 13.30 - på arbejde fra 13.30 - 16.00. Det kunne næsten holde mig smertefri, hvis jeg lå de timer, jeg var hjemme. Men da sygemeldingen ophørte med udgangen af januar måned, og jeg startede op igen, ja så var jeg næsten lige vidt. Derfor vil jeg være glad for at vide noget om, hvor meget aflastning jeg har behov for, for at få en langvarig effekt.
Det er helelr ikke fordi jeg er utryg ved diagnoser som overbelastning og aflastning - men de er bare så bløde at det er svært at vide hvad man skal gøre. Hvis jeg skulle råde dig. Så vile jeg sige:
Lær dig at svømme så du ikke skal i frøstilling. Du kan godt brystsvømme med overkroppen, og crawle med benene - ellers - lær at crawle. Svømning er eminent.
Stop med at løbe - i hvert fald indtil du kender resultatet af hormonbehandingen. Brug cykling i stedet. Det må gerne være spinning, da du her selv bestemmer hvornår der er bakke, modvind osv. Men - fortæl instruktøren at du på grund af din hoftes genoptræning kører det du kan, og ellers dit "eget ræs".
Få grønt lys fra lægen til at påbegynde styrketræning som en del af genoptræningen. Får du det - så skriv igen så hjælper jeg med et styrketræningsprogram der ikke overbelaster.
Det var motionsdelen, svømning er aflastende træning idet at vandet bærer, og cyklingen er meget meget blidere da der ingen impact er, og ingen kropsvægt der skal bæres direkte i hoften. Men så er der dagligdags tingene. Der ville jeg nok anbefale at du i en periode bruger elevator frem for trappe. Jeg har enormt svært ved at tro på at dagevis på sofaen hjælper. Jeg er bange for at man kommer ind i en ond cirkel, fordi sofavalget samtidig også gør kroppen inaktiv, og den derved afvikler muskulatur. Men prøv at give kroppen lidt tid til at vænne sig til nye ting. Aflaste JA - men heller ikke mere end nødvendigt. Så hvis du nu fjerner al impact fra motionen - og bruger elevator frem for trappe i en periode - så prøv at mærke hvad der sker. desværre kender du ikke tidshorisonten for din behandling, men du er nød til at være tålmodig og prøve dig frem.
Claus 
Dont work harder, work smarter
Tak for dit svar.
Dit råd med svømning og cykling kan jeg bruge til noget, og din holdning til aflastning stemmer nogenlunde overens med de tanker, jeg selv har gjort mig. Så også på den baggrund vil jeg følge dine råd. Jeg har tidligere brugt styrketræning som rygtræning m. afbefalinger fra min fysioterapeut - det virker! Så det vil jeg også forsøge denne gang, når de daglige smerter forhåbentlig fortager sig.
Det kan have lange udsigter med tilbagemeldinger, men når engang min situation ændrer sig til en positiv udvikling, så lader jeg høre fra mig. Tænk, hvis jeg kan hjælpe andre. Og hvor jeg ærgrer mig over, at jeg har gået så lang tid - men det er jo desværre det der sker, når man venter på, at "det går jo nok over" - min læge har sandt for dyden heller ikke været til megen hjælp! Nu vil jeg foreløbig holde 3,5 ugers ferie fra trapperne på arbejde! God sommer!
Hej Orgpo
Efter at have læst dit indlæg, kan jeg kun nikke genkendende til din beskrivelse af smerterne. Jeg er i samme situation og har gået med det i ca. 2½ år (tænkte som dig, det går nok væk af sig selv), Nu er jeg kommet i behandling og har efter konsultation med min fysioterapeut, forsat med at løbe, cykle og styrke træne. Han konstaterede efter få min. hvad problemet er, behandlingen er nu massage af ydersiden af mit lår og musklerne i hoften. Det gør sat... ondt, men det har hjulpet, problemet er opstået fordi mine muskler er overspændt. Nu er mit ben løsnet så meget op (efter 2 behandlinger), at det ikke længere gør ondt at sidde i sofaen eller på kontorstolen samt nætterne er blevet næsten smertefrie. Mit råd til dig, hold dig væk fra binyrebarkhormon, det ødelægger mere end det gavner, find en god fysioterapeut istedet.
God vind med hoften
Fordi smerterne MINDER om hinanden, er det ikke nødvendigvis det samme, og da hun skriver hun HAR været til fysioterapeuter, og andre af den type behandlere, så synes jeg ikke det er overdrevet at gå videre til andre behandlere. Desuden er min mening at der er så langt mellem de "gode fysioterapeuter" at det er en jungle.
Claus 
Dont work harder, work smarter
Klik her for at komme til gomotion.dk