Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej
Jeg startede med at løbe i december sidste år. Er nu oppe på 3 gange om ugen med ture på 6-7 km interval, 12-13 km på den lange tur -og desuden en mellemtur på 7-8 km.
Opbygningen er gået i ro og mag med de velkendte "max 10% stigning pr uge og ikke to hårde ture i træk osv".
Forleden dag da jeg havde løbet 13 km langsomt løb i blød skovbund/grusveje, fik jeg en underlig smerte i hoften. Ikke i ledet som ville være naturligt - ud fra det synspunkt at det er et bevægeligt led, men på selve hoftebenet. Det var ømt som om nogen havde sparket mig -eller som om jeg havde banket hoftebenet mod en hård genstand.
Smerten forsvandt efter et par dage og så forsøgte jeg med 7 km langsomt løb (halvdelen på asfalt og halvdelen på grusveje), men omkring 4 km, kom smerten igen. Jeg kunne godt fuldføre løbeturen, men har nu 3-4 dage efter, stadig så ondt (øm), at jeg ikke engang tænker på at komme ud at løbe.
Træthedsbrud lyder lidt vildt da jeg max løber 30 km pr uge -og jeg kan ikke umiddelbart finde nogen muskelgrupper som hæfter dér, så det kunne forklares med noget betændelse/forstrækning. Har jeg nogen lidelsesfæller eller kan nogen give en videnskabelig forklaring?
Jeg klarer mig indtil videre med mountain-bike og svømning, men savner allerede løbet.
Bigfoot.
Bigfoot
Hi Bigfoot,
Har prøvet noget tilsvarende for et års tid siden. Jeg tror nok, at den "store hoftebøjer" hæfter oppe på hoftebenet. Efter anbefaling fra en fys, hjalp det i hvert fald for mig at strække hoftebøjeren JÆVNLIGT, men også ballemusklerne (ja, hvorfor?), i den side.
Jeg arbejder på kontor, så det er let lige at smutte knæet på på kontorstolen og trille den bagud - det giver et godt stræk der!
Hej "Itsnotacheese"
Det er jo ikke fordi man vil noget ondt for andre mennesker, men det er underligt tilfredsstillende (beroligende) når man møder lidelsesfæller...
)
Jeg surfede lidt på et "muskelatlas" som jeg fandt på en hjemmeside for Washington University og dér fandt jeg "balle-musklen" og konstaterede også at den hæftede netop på hoftebenet.
Nu er det ikke fordi jeg vil diagnostisere mig selv når jeg er skadet, men hvem andre end mig, skulle være særligt interesseret i mit helbred...?
Nå, men lægen gav mig ret i, at det nok var noget forstrækning eller anden form for belastning af netop senehæftet fra denne muskel. Jeg fik et ark papir (nærmest et kort) med en beskrivelse af forskellige strækøvelser der kunne hjælpe -og dét har det faktisk allerede gjort.
Én øvelse, som var specielt god gik ud på at stå oprejst med strakte ben, sætte det ene ben bag det andet (højre bag venstre i mit tilfælde) -hvorefter man strækker højre arm i vejret og hælder mod venstre. (Jeg forestiller mig en "harlekin-figur" fra Tivoli hvis det hjælper på forståelsen?)
I øvrigt understøtter det fint din oplevelse og har som sagt allerede hjulpet.
Bigfoot
Klik her for at komme til gomotion.dk