Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej til alle sportsfreaks !

Jeg er ny bruger, så jeg ved ikke om emnet har været oppe før. men jeg ville gerne høre om nogen ved hvor præcist og hvordan de her fedtprocentmålere, der er monteret på diverse "badevægte", virker ? Eventuelt om man kunne henvise mig til hjemmesider hvor man kan læse om dem.

Jeg er nemlig temmelig skeptisk overfor deres præcision. Personligt har jeg oplevet, at jeg om morgenen kan måle en fedtprocent på 19,5 og samme eftermiddag en fedtprocent på 17,1 ?? Desuden har jeg fået en kollega til at måle sig - han er en tynd ja nærmest mager langdistanceløber - og sandelig om ikke resultatet blev at hans og min procet var ens ? Og det til trods for, at jeg har et rigtig irriterende fedtdepot i maveregionen, hvilket han tydeligvis ikke har !

Når man her på siden læser om fedtprocentmålere bliver min skepsis ikke mindre. der står, at de måler ved at der sendes en strøm gennem kroppen (fra fod til fod), og så måles modstanden. Nu er modstanden en funktion af alle de modstande, der måles på strømmens vej gennem kroppen, så der må være taget en del antagelser omkring muskel/knogle/væv sammensætning før man med en måling af den samlede modstand kan udlede hvor stor en del af modstanden der stammer fra fedtvæv ! Kender man en anelse til ligninger ved man at en ligning med flere ubekendte ikke kan løses, eller ihvertfald kræver antagelser om alle de andre ubekendte, som indgår i ligningen.

En anden ting, som jeg synes er lidt suspekt, er hvordan en sådan måling kan skelne imellem hvor på kroppen fedtet er placeret. Personligt har jeg som nævnt det her irriterende fedtdepot i maveregionen, mens jeg vil formode, at fedtdepoterne i benene (altså på den største del af strømmens vej gennem kroppen) er begrænset, da jeg cykler/træner meget, og benmusklerne er ganske markerede ??

Well - nok brok ! Håber nogen kan svare på ovenstående. Ellers må jeg bare holde mig til det afslørende knib i siden....

Holdkæden stram !

Delgado



Kære delgado, velkommen til vores ydmyge domicil, ja den har da vendt før men lad os tage den igen.

Lad mig svare på det sidste først - et kan den heller ikke - så er den pot ude.

At sammenligne din kollega og dig selv kan godt være lidt svært. du skriver at han er langdistanceløber og det gør det ret svært at måle på sådan en med strøm, med mindre at man har en måler der er avanceret nok til at kunne skelne de ubekendte fra hinanden. Idet du med irriterende fedtdepoter på maven ikke beskriver dig selv som ivrig motionist er det altså at sammenligne æbler med pærer.

Målingen foregår ganske rigtigt ved at der løber strøm gennem kroppen. I den ligning der ligger i maskinen, har man taget højde for de ubekendte du nævner. Ideen er at muskler er strømførende, mens fedtvæv er hæmmende osv. det kan godt være at man tror at resten af kroppen er meget forskellig fra menneske til menneske, men det den faktisk ikke. Jeg tror de fleste vil overraskes over at skellettet hos en meget veltrænet bodybuilder (uden brug af doping) såmænd ikke vejer meget forbi ca. 4 kilo.

Med hensyn til præcisionen, så har du både ret og ikke ret. For det første er jeg overbevist om at du har købt en hjemmemodel til formålet, med mindre du er så excentrisk at kun det bedste er godt nok og du dermed har købt disse 8-10 tusindekroners PROmodeller. Allerede her mister man grebet om præcisionen, den har ikke muligheder nok for at tage hensyn til de ubekendte. dernæst - at måle sig flere gange dagligt er egentlig ikke hensigten, din sammensætning i kroppen i det regi det kaldes fedtmåling påvirkes blandt andet af kroppens vædske indhol, musklernes spændinger etc. (det undre måske lidt at en der kender til den slags ikke tager den "ubekendte med - spændingsforandringer). Derfor vil du med målinger flere gange dagligt have et udsving.

Dernæst så er udstyret lavet til at lave en "guide" over hvordan din krop reagerer på foreksempel en diæt. hvis du taber dig men din fedtprocent stiger, er det fordi du taber Lean Body Mass - og så er du på forkerte sti. I den forbindelse mener jeg at en præcision er fuldtændig ligegyldig, hvis bare målingen er lige upræcis hver gang.

Der er kun 2 præcise målinger og det er skanning eller nedsænkning i vand. det er værd at bemærke at man i eliteidrætslig sammenhæng koncentrerer sig om de fysiske målinger (med en tang) frem for den elektroniske model. Men til motionisten - fint med den elektroniske.

Gode råd i forbindelse med måling:

Mål dig samme tidspunkt på dagen
Mål dig FØR træning
For Piger gælder det at man helst skal måle sig på samme tidspunkt i cyklus.

God fornøjelse

Claus

Dont work harder, work smarter

Kære Claus - tak for dit svar !

Enig: Fedtprocentmåleren skal kun benytttes som sammenligningsgrundlag i forbindelse med et træningsforløb/ en diæt - ikke til måling af en præcis fedtprocent. Den er i grunden ligegyldig såfremt man selv er tilfreds med udseende/ekstra kilo at slæbe rundt på m.v.

Jeg må lige for min egen skyld nævne, at det omtalte irriterende fedtdepot på maven netop er irriterende fordi jeg træner meget (ca. 15 timer om ugen) og det alligevel ikke forsvinder. Og det er her hunden ligger begravet - nu skal det reduceres, og hertil vil jeg gerne sammenligne effekten på fedtprocenten fra forskellige ting såsom kosten, træningsmetoder osv. Med min træning kan jeg ligge akkurat restituere mellem træningspassene, men det tror jeg hænger nøje sammen med hvor meget og hvad jeg spiser. For at begynde at eksperimentere med det kunne det netop være smart at kunne måle fedtprocenten nøjagtigt - for at følge nøje med. Meeen - konklusionen er at det er for meget forlangt af disse målere !

Tak for din forklaring omkring at mennesker er rimeligt ens sat sammen hvad angår musker/væv, knogler m.v. - det havde jeg godt nok ikke troet, men det giver jo mening i forhold til fedtprocentmåleren. Et skelet kun 4 kilo - forbavsende ! jeg er dog ikke helt enig i at den spænding der er tale om ved muskelspændinger, har noget at gøre med den spændingsforskel der påtrykkes et batteri (eller what ever der nu sidder i sådan en badevægt) - men er dog helt enig i, at man skal måle sig i restitueret tilstand (før træning ) for at kunne sammenligne med egne målinger. Er ikke så fanatisk at jeg har egen fedtprocentmåler - måler mig i vores fittnesrum her på arbejdet.

Igen - tak for dit svar - ser frem til at surfe lidt rundt og se andre træningstemaer på denne side, som virker meget sympatisk !

mvh
Delgado






Klik her for at komme til gomotion.dk