Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg er tidligere elitesvømmer og nu træner jeg så fitness og styrketræning. Jeg løb en cooper-test på mit gymnasie og løb på de 12 minutter 2,62 km. Det gav vidst et kondital på lidt over 50. Når jeg snakker med mine venner/veninder, som har fået målt deres kondital via. f.eks. en cykeltest har de kondital på over 70, og det undrer mig ret meget at mit er så lavt? Jeg har aldrig løbetrænet specielt meget - har det indflydelse? Hvilke andre måder kan man måle sit kondital på? Hvis nogen gad ligge beskrivelser ud af udførelsen af disse test ville det være dejligt!!

På forhånd tak

Jeg er 16 år, pige. Højde og vægt: 167/60




Hej Keki, 16 år gammel er tidligt at være "tidligere" eliteidrætsmand, men man kan jo tabe lysten.

ANYWAY !

Medmindre at dine venner og veninder er langdistance eliteudøvere, så tror jeg det er måleudstyrets kvalitet der er årsagen til det misforstået høje kondital.

Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for mange liter ilt kroppen kan optage pr. min. Den maksimale iltoptagelse varierer typisk mellem 2 til 7 liter pr. minut (2 er utrænede mennesker mens 7 er eliteidrætsfolk). Hvis man skal måle dette NØJAGTIGT skal det ske i et laboratorium hvor man får en maske på, og hvor alt luft man ind- og udånder ryger gennem en maskine der analyserer hvor meget ilt der kommer ned i lungerne, og hvor meget der kommer ud igen.

Konditallet findes så ved at tager den maksimale iltoptagelse (i ml/min) og dividere denne med kropsvægten. Det tal man får ud af det kaldes konditallet og angiver: ml/kg/min.
Det hjælper ikke noget med en stor motor, hvis det motoren skal flytte er meget tungt. Konditallet er derfor et godt udtryk for hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt.
Konditallet varierer typisk fra 20 ml/kg/min for utrænede op til over 90 ml/kg/min for topatleter.

Når man får testet sit kondital i f.eks. et fitnesscenter, bruger man det man kalder en indirekte test, det er en test hvor man bruger den iltoptagelse man ved det koster at lave et stykke arbejde. Desværre er disse test meget usikre. Hertil kommer at de skalaer man bruger er relative. Det vil sige at en skala for europa duer ikke rigtig i USA, da man derovre generelt er i relativt dårligere form grundet mange overvægtige inaktive mennesker. Tager man derfor skalaen fra USA og måler en dansker efter, vil danskeren være i superform. Samtidig er det "klart" at en løber vil kunne nå en højere værdi i en løbetest frem for en cykeltest, og omvendt. Egentlig udtrykker konditallet en persons evne til at flytte sin egen kropsvægt, derfor vil det også være relativt meget sværere at opnå en god konditest for en tung person, end for en let person.

Tag dine venner og veninder med ud på en coopertest, så skal du se løjer

Claus

PS, dit kondital 49,2 - ikke lige over 50



Dont work harder, work smarter


Klik her for at komme til gomotion.dk