Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg har gennem en periode på 2½ måned radikalt ændret mine kost og motionsvaner med det formål at tabe mig.
Jeg tæller mine kalorier og er dagligt i kalorieunderskud..vægttabet forløber fint.
Jeg spinner dagligt hårdt hvor jeg forbrænder mellem 900-1000 kalorier. Efter træning indtager jeg bl.a. 200 g. torskerogn på rugbrød for at få puttet nogle proteiner i kroppen.
Jeg bruger et program der hedder "Helsevagten" til at holde styr på kalorierne. Men i følge programmet får jeg for meget kolesterol bare i torskerognen alene.
Torskerognen skulle jo ellers være sundt. Er det noget jeg bør tage mig af?

--
Mvh
Jawer




Hej

Umiddelbart kender jeg ikke noget til torskerogn, men hvis du har læst, at det indeholder for meget kolesterol, burde du nok få fine proteiner andetsteds fra. Jeg er vegetar, og skal derfor have mine proteiner fra andet end kød. Det går jeg bl.a. ved at bruge æggehvide og af og til ost i min aftensmad. Jeg svitser grøntsagerne på en tør pande, og når de er næsten færdige, kommer jeg pasturiserede æggehvider i og rører rundt, til de er hvide og klumpede. Af og til, tilsætter jeg fedtfattig ost for at få noget mere smag. Og krydderierne varierer jeg fra dag til dag. Det samme med grøntsagerne, hvor jeg bruger dem jeg finder på tilbud eller blot andre fra butikkens udvalg.

Det er VIGTIGT at du fordeler dit indtag af proteiner over hele dagen og ikke kun spiser dem á én gang. Kroppen skal bruge en vis mængde hver dag, men hvis du spiser det hele på én gang, kan kroppen ikke nå at optage det hele, og så nytter det jo ikke noget. Spis lidt protein til morgenmad, til frokost, før træning og efter træning. Lidt men tit...

Spinner du hver dag, for du forbrænder op til 1000 kcal? I så fald er det vigtigt at få RIGELIGT med proteiner hver dag. Proteiner til at genopbygge dine muskler af og kulhydrater til at genopfylde dine glycogendepoter, så du er klar til spinning næste dag.

Du kan også i en meget kort periode (1 uges tid) prøve at udelukke kulhydraterne fra din kost HELT OG HOLDENT. Dvs INGEN brød, frugt, grønt, korn eller lignende. MAX 20 gram kylhydrater hver dag. Det sætter skub i fedtforbrændingen, men jeg forsikrer dig for, at du så ikke vil have energi til at træne, med mindre du spiser store mængder protein og fedt... Det er ikke helt sundt for kroppen med sådan en kur, men det kan være effektivt, hvis man hurtigt vil af med noget fedt. De første 3-4 dage er de hårdeste. Derefter er dine glycogendepoter helt tomme, og din krop begynder at forbrænde fedt. Du vil måske begynde at lugte en anelse underligt. Lidt kemisk af acetone... Dette er bare et tegn på, at du forbrænder fedt, da acetone er én af affaldsprodukterne fra fedtforbrænding....
Det er en MEGET hård kur, og derfor kræver det, at man er mentalt forberedt på det... Men prøv, hvis du får lyst...

Du kan også holde gang i din fedtforbrænding ved at tage noget fiskeolie i kapsler hver dag (eller spise fisk nogle gange om ugen)...

Kunne godt tænke mig at vide, hvor mange kcal du spiser om dagen. Hvor meget har du tabt dig indtil videre?

Spinningtossen! Læser Ernæring og Sundhed.

Brug din krop - eller mist den!

Hej Jeanet1980,

Tak for det uddybende svar.
Jeg har spinnet dagligt (på motionscykel m. kalorie - og watt tæller) siden januar og har øget den samlede kalorieforbrænding som formen er skredet frem. Jeg har nu i et stykke tid ligget på 900-1000 kalorier dagligt og er i perioden gået fra 109 kg. til 87 kg.
Mit daglige kalorieindtag er på ca. 1800 kalorier og er ca. fordelt med
prot. 3053
kulh. 5053
fedt 2053.

Vedr. torskerognen og kolesterolen har jeg valgt at variere med tun og kylling for at bringe kolesterolen ned.

Jeg er tilfreds med vægttabsforløbet og føler ingen afsavn i min nuværende kostsammensætning



Ups.. der sker noget med procent.
Det er:
Protein 30 procent
Kulhydrat 50 procent
Fedt 20 procent




Klik her for at komme til gomotion.dk