Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg vil gerne tabe mig 6-7 kg. 165 cm. høj og vejer 66.6 kg om morgen. Jeg har født 2 drenge en på 4 år og en på 10 måneder. Nu vil jeg gerne tilbage og veje det jeg vejede før jeg fødte.
Jeg begyndte i januar med at træne i Fitnesscenter. Mandag styrketræning af hele kroppen ca 45 min. derefter 1 time og 15 min. motionsboksning. Torsdag styrketræning af hele kroppen ca 45 min. derefter 1 time og 15 min. motionsboksning. Lørdag spinning 1 time.
Jeg har overhoved ikke tabt mig på de her 3 måneder.... hvad gør jeg galt??
Jeg spiser fornuftigt, alsidigt, men selvfølgelig rygger der også lidt slik ned, men ikke mere end før jeg trænede - meget mærkeligt!!!
Kan nogen hjælpe mig???
/CAmilla
Mor til Jonas på 4 år og til Emil på 10 måneder. Ønsker at tabe mig 6-7 kg, træner 3 gange om ugen - begyndte i januar.
Hej Camilla,
Det kan godt være at der står det samme antal kg på vægten, men du har helt sikkert tabt fedt og i stedet fået "flere" muskler. Det kan ikke undgås at du tager lidt på når du træner så meget som du gør. Det næste er så at se på kosten. Hvordan er den sat sammen? Om et par måneder med samme træning så burde du også - når du kikker dig i spejlet - kunne se en forskel.
Hilsen
Henriette
Hej Camilla
Fortæl hvad du vil sige at spise alsidigt, så er det nok lidt lettere at give dig nogle råd. Det kan godt være det er vigtigt at spise alsidigt, men hvis det, du spiser består af mange hurtige kulhydrater og for meget fedt, kommer man ikke ret langt.
Selvfølgelig har du tabt noget fedt på de 3 måneder du har trænet, selvom vægten ikke har ændret sig. Kan du ikke se nogle ændringer på din krop, når du kigger i spejlet? Muskler vejer jo mere end fedt, men det er bestemt ikke dårligt at have mange muskler. For jo flere muskler du har, jo højere bliver din forbrænding mens du er i hvile, eftersom muskler kræver mere energi.
Bliv ved med at træne, som du gør - evt. mere, de dage, hvor du har tid. Og husk, at alt tæller med. Tag trapperne i shoppingcentret, på arbejdet og lignende steder. At gå eller cykle på arbejde, gå en tur i fritiden sammen med dine børn... gerne efter aftensmaden, da dette sætter gang i forbrændingen af det måltid, du lige har spist.
Det er også supergodt for fedtforbrændingen, hvis man GÅR en rask tur på 45 minutter om morgenen INDEN man har spist morgenmad. (Drik evt. et stort glas vand inden). Desværre er det bare de færreste, der har tid til det inden arbejde, medmindre man står MONSTER tidligt op. Jeg kunne også forestille mig, at det er svært at få tid til det, når du har dine børn, som kræver en masse opmærksomhed. Men hvis du har tiden til det, er det da værd at prøve. Og det skader i hvert fald ikke med en gåtur i rask tempo... Det kan højst gøre dig mere vågen til den kommende arbejdsdag.
Som sagt: Skriv lige lidt om, hvilke ting du spiser og hvornår...
Spinningtossen! Læser Ernæring og Sundhed.
Angående mad...
Morgenmad ca. kl. 7.15 - en bolle med ost eller pålægschokolade, med vand til som regel. og indimellem cacao (cacaopulver i mælken) eller appelsinjuice.
Formiddag ca. kl. 9 - kaffe med 1 sukker og minimælk i.
Frokost ca. kl. 12.00 - salat med 1 skive rugbrød - altid endeskårben - i salaten sørger jeg for at skifte mellem kød, fetaost, tun, ris, pasta på de forskellige dage i ugen ALDRIG flere ting af de nævnte på sammen dag!
Eftermiddag ca. kl. 14. - cola light 25 cl
Aftensmad ca. 18.00 - her er det alsidigt, det kan være lasagne, frikadeller med spinat, pastaretter, kyllingretter, kalkunretter, bøffer, dog altid med grønt til og hvis der er sovs er det altid på minimælk eller tomatsovs.
Aften ca 20.30 - jaaa her går det lidt galt en pose vingummi eller lakrids at dele med manden... aldrig chokolade, chips med mindre vi er ude - og der er det også sjældent.
Ja det er faktisk hvad jeg spiser - jeg har været meget ærlig!!! - hertil drikker jeg meget vand ca. 2 l på arbejdet.
Er det mon helt forkert???
Hej Mille
Du gør ikke MEGET forkert, men der er alligevel nogle steder, hvor jeg ville foreslå nogle ændringer..
Umiddelbart spiser du meget fornuftigt, og jeg tror mere du skal prøve at kigge på mængden du spiser frem for de ting du spiser. Prøv at skære lidt ned på aftensmad-portionen, og hvis du så ikke bliver mæt, kan du spise noget frugt eller grønt senere på aftenen... eller måske bare vægte det grønne højere på din tallerken (ikke kartoflerne! De gælder ikke for grøntsager!)
Kig på, hvad du bruger af fedtstof i din mad. Bruger du det til madlavningen eller kommer du det på bagefter? Du skal helst bruge olivenolie eller rapsolie, men ALDRIG i selve madlavningen! ISÆR ikke, hvis det er nogle af de andre olier du bruger (solsikkeolie, palmekerneolie eller hvad der nu engang findes). Hæld i stedet en lille smule olie over din færdige mad, inden du spiser den. Olier må generelt ikke varmes ret meget op, da de er ustabile og ved opvarmning omdannes transfedt eller hærdet fedt. Det er vigtigt med en lille smule fedtstof i løbet af en dag, men ikke for meget, og det skal være af den rigtige slags. (olivenolie på maden eller fiskeolie som kosttilskud i kapsler). Hvis man spiser noget fedtstof til dagligt, holder man sin fedtforbrænding oppe og får samtidigt lettere ved at regulere sin sult. Trangen til noget sødt/usundt KAN være et tegn fra kroppen på, at den mangler nogle essentielle fedtsyrer...
Hvis du kommer lidt olie i din aftensmad, vil du sandsyndligvis også opleve, at du skal have en mindre portion, før du bliver mæt. Så på den måde er det også nemmere at regulere appetitten, hvis man ønsker at tabe sig...
Mht din morgenmad, så ville jeg, hvis jeg var dig, prøve at finde noget andet end en bolle at komme min ost eller pålægschokolade på. Altså hvis det er en bolle af hvidt brød. Kombinationen af mange kulhydrater og fedt er ikke god, hvis man ønsker at tabe sig. Vælg måske fuldkornsknækbrød i stedet...
Måske burde du prøve kun at bruge pålægschokoladen i weekenden...
Jeg synes ikke det fremgår, at du spiser ret meget frugt i løbet af dagen... Du får salat hver dag til frokost, hvilket er fint. Men hvis du kunne tage mere af det grønne og lidt mindre af pastaen og risene, så ville det være godt. Pasta og ris er også hurtige kulhydrater. Igen: hvis du ikke bliver mæt, så spis frugt til mellemmåltider. Det ser ikke ud til, at du får andet end 25 cl cola light fra kl 12 og til kl 18. Derfor må du være GLUBENDE sulten, når du sætter dig med familien for at spise aftensmad - og så er det nemlig, at det er svært ikke at spise en måske lidt for stor portion. Hvis du spiser et par stykker frugt i løbet af formiddagen og igen i løbet af eftermiddagen, holder du din forbrænding oppe, og du holder din sult nede, så du har lettere ved at mærke, når du er mæt efter aftemsmaden.
Hvis du har en umættelig trang til noget sødt efter aftensmaden, så prøv med et tilskud af Chrom. Chrom hjælper kroppens celler med at optage føden, og det mindsker derfor trangen til det søde. Ofte sker det, at optagelsen af maden til cellerne sker for langsomt i forhold til, hvad dine celler "synes om", og dette melder sig i en trang til noget hurtigt sukker. Giv din krop en hjælpende hånd med en chromtablet (det skal være organisk GTF-chrom). Så vil du opdage, at du faktisk helt kan glemme din lyst til sukker, fordi du føler dig mæt og veltilpas....
Hvis du alligevel har en trang til at spise et eller andet, når du sidder og slapper af efter en lang dag foran tv'et sammen med manden, så er det altså også hyggeligt, fristende, lækkert og sundt med en stor frugtskål fyldt med farver foran på sofabordet.
Det var lige, hvad jeg umiddelbart kunne foreslå. Håber du finder ud af noget, der passer ind i din dagligdag.
Spinningtossen! Læser Ernæring og Sundhed.
Klik her for at komme til gomotion.dk