Klik her for at komme til gomotion.dk
Hejsa med jer 
Jeg havde for nogle måneder siden en diskussion med en, der hårdnakket påstod, at hvis man ikke spiste fedt, ville man ikke tage på. Da jeg på det tidspunkt vejede 61 kg og havde et BMI under 20 (undervægtig), ville jeg se om det holdte stik, og sigtede efter at komme op på 4000 kalorier hver dag, men altså uden nogen som helst form for (tilsat) fedt i kosten. Det tog mig ikke mere end 2 mdr. at tage 15 kg på...
Mit spørgsmål er derfor: hvor meget har energifordelingen at sige? Hvad er det, der sidder 15 kg mere af på mig nu, end der gjorde for 2 mdr. siden? Har vi kapacitet til at depotere 15 kg kulhydrat? Håber nogen kender svaret 
Jeg skal nok lige understrege at der virkelig ikke har været noget fedt i maden. Jeg har altid drukket skummetmælk, og i perioden spist ca. 1,5 kg kød (max. 6%) i alt. Linser har været min primære proteinkilde. For at komme op på de 4000 kcal har jeg spist vandvittigt meget stivelse, altså brød, pasta og ris. Jeg ved godt at det indeholder en anelse fedt, men det er jo under 1%, så jeg skulle have spist mindst 1500 kg brød hvis det skulle være fedt derfra...
Det kan jo kun være HELT umuligt at svare dig på hvad det er der sidder 15 kg ekstra af, idet jeg jop ikke kender din fedtprocent før og effter, og iøvrigt ikke ved hvad du har foretaget dig i perioden.
Men det er sådan at overskydene energi - lagres i kroppen, og det kan kun lagres som glukose i musklerne, eller som fedt i fedtdepoterne.
Claus 
Dont work harder, work smarter
Hej med dig! Som Claus har skrevet, overskydende karbohydrater lagres først i dine muskler, spis mere så lagres de i leveren og spis endnu mere -- i fedtvævet. Hvis du vil af med de lagrede karbohydrater skal du bevæge dig -- først bruges dem, som sidder i musklerne, bagefter leveren og fedtvævet til sidst. Som jeg har hørt der skal 500 g karbohydrater til for at fylde dine glykogen depoter op. det er 2200 kcal og du skal enten være meget fysisk aktiv for at forbrænde dem så du har plads i dine depoter eller holde dig fra karbohydraterne... Du siger , at du spiste 4000 kcal om dagen og det betyder , at du fyldte dine depoter ca. 2 gange om dagen. Lad os sige, at din krop brugte 2000 kcal på de indre processer. De restende 2000 skulle du have forbrændt! Hver dag! Det er ca. 3-4 timer løb om dagen. Har jeg svaret på dit spørgsmål? 
Tak til jer begge for svarene 
Når du skriver, at kulhydrat - i mangel på bedre - opbevarer sig i fedtvævet, betyder det så at der dannes reelt fedt eller er der stadig tale om (let forbrændelig) kulhydrat? Jeg kan ikke helt huske tallene, men jeg mener at 1 g kulhydrat er 2 kcal mens 1 g fedt er omkring 9 kcal. I så fald passer det meget godt overens med at jeg forleden formåede at tabe 10 kg på under 24 timer...
Jeg sagde ikke at jeg spiste 4000 kcal om dagen, men at jeg sigtede efter det
- men jeg skal da nok have nået over de 3000 for det meste. Ang. fysisk aktivitet, så er det meget svingende... jeg kan gå uger uden nogen rigtig fysisk aktivitet andet end at bevæge mig rundt hvor jeg nu befinder mig, og andre dage går fanden i mig så jeg hopper på cyklen og ikke stiger af igen før efter 120 km. I perioden har der nok været størst tendens til førstnævnte, dog...
Men altså, her er hvad jeg har forstået så vidt: Hvis du indtager mere kulhydrat, end du forbrænder, depoteres det i kroppen på samme måde som fedt, omend det er 4-5 gange hurtigere at forbrænde. Korrekt?
Nu vi er ved emnet, hvad gælder så for protein? Hvor kan det oplagres?
1 gram karbohydrat eller protein "vejer" 4,4 kcal, mens 1 gram fedt er 9 kcal. Ja, der dannes fedt, hvis du indtager mere energi ( karbohydrat eller fedt ) end du forbrænder. Protein er lidt forskellig -- der skal omkring 1 kcal for at ernære 1 gram protein. Angående om at det kan omdannes til fedt, ved jeg ikke rigtig, men det er lidt sansynligt, fordi kroppen er mere optaget af at få de vigtige aminosyrer end at danne fedt 
Ok, kunne som sagt ikke rigtig huske tallene 
Som jeg førhen forstod det, så sker der bare det at hvis kroppen har tilstrækkeligt kulhydrat vil den ikke forbrænde fedt, idet kulhydrat er nemmere for kroppen at forbrænde. "Eksperimentet" gik netop ud på at spise en masse kulhydrat og intet fedt (så der ikke burde være noget at oplagre) - men kulhydrat omdanner sig altså simpelthen til fedt, hvis det ikke forbrændes?
Hej igen!
Ok, nu vil jeg lige skrive lidt mere til dig.
Du kan ikke forbrænde fedt hvis du spiser flere kulhydrater end du kan lagre i muskler og leveren.
Når du spiser kulhydrater omdannes de til glykose og den bliver leveret til dine celler, spiser du mere, så lagres det i formen af glykogen i muskler og leveren, spiser du endnu mere udvikler det sig til fedtsyrer, som senere bliver lagt i dine fedtdepoter.
Når du spiser fedt giver det energi, spiser du for meget lagres det nemt i fedtdepoterne.
Når du spiser protein, nedbryddes den til aminosyrer, som hjælper din krop med at opbygge celler og væv. Spiser du for meget protein, bliver den kroppen til besvær. ( Den bruges dog til energi, når du kun spiser protein -- hvis du spiser for meget bliver energien lagret som fedt).
MORAL -- spiser du for meget af det eller andet -- bliver det til fedt i din krop
Kloge mennesker gjorde det nemmere for os og vi kan finde ud af hvor meget er FOR MEGET af et eller andet. Her begynder vi at regne.
Du siger, du vejede 61 kilo inden "eksperimenten" og du er højere end 176(?) cm. Jeg tror ikke du har mange muskler for at forbrænde alt det kulhydrat ( energi) du spiste. Din daglig kalorieindtag for at holde kroppen i arbejdet skulle være omkring 2200 kcal. Og så skal du også se på hvor meget energi du brugte i form af cykling eller anted motion.
Hvis vi tager at du ikke motionerede overhovedet og spiste 3000 kcal om dagen så ville du få 800 kcal for meget om dagen og det er 48000 ekstra kalorier på to måneder. delt med 9000 ( ckalorier i 1 kilo fedt) skulle du tage 5,3 kilo på.
"hvor meget har energifordelingen at sige?"
energifordelingen er god for dit helbred -- du får energi, vigtige fedtsyrer og byggemateriale til din krop.
Energifordelingen er ikke så vigtig hvis du skal tabe dig/tage på -- det hele handler om energi og hvordan du bruger den.

hvis du vil læse mere prøv her eller bare brug søgemaskine http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/hvis+du+har+kraeft/livet+med+kraeft/mad/kort+om+ernaeringslaere1.asp#fedt
Hej "pitbull" Der findes vel ikke mange brancher hvor der forekommer så mange forvirrende og forkerte signaler som indenfor ernærings- og træningsbranchen. Det vidner den diskussion du har haft om. For at holde din vægt - uanset hvad din vægt er - skal du være i energibalance. Dvs., at du skal indtage akkurat samme mængde energi som du forbruger. Skal du tabe dig skal du indtage mindre og skal du tage på skal du altså indtage mere energi end du forbruger. Sådan er den naturvidenskabelige verden nu engang skruet sammen. De kulhydratlagre (glykogen) du har i dine muskler kan du udelukkende bruge til muskelarbejde i selvsamme muskler, hvorimod dine lever glykogenlagre bruges som et "allround" lager til hele kroppen, specielt fordi vores hjerne ikke kan anvende andet end glukose som brændstof. Dine glykogenlagre skal absolut ikke tømmes for at du kan tabe dig, men de skal bruges til at du kan udholde at dyrke motion, hvorved du så sammen med en fornuftig kostplan kan komme i negativ energibalance (dersom dit mål er at tabe dig). Indtager du mere så meget energi i form af kulhydrat, at det omtrent modsvarer dit energibehov, vil en større del af kulhydrat i leveren ved en proces der kaldes de novo lipogenese blive omdannet til fedt, på samme måde som et overskud af protein også i leveren vil blive omdannet til kulhydrat, ved en proces som kalde glukoneogenese. En fedtfri kost som overstiger dit energibehov, gør dig altså fed foruden at du risikerer at udsætte dig selv for alvorlig sygdom. Så det drejer sig altså om, at være i energibalance, dersom du ønsker at beholde den vægt du har i dag. Mange hilnser
Tusinde tak for de mange svar. Jeg tror jeg er afklaret med hvordan det hænger sammen nu. Det lader til, at min diskussionspartner skylder mig en kasse øl, men jeg skal nok lige tabe mig 5 kg før jeg kaster mig over den 
Hvad med kasseølfordelingen mellem dine forum-kammerater?
hehe
Just joking
Klik her for at komme til gomotion.dk