Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej!

Jeg er en ung pige på 20 år. Jeg er 171 cm. høj og vejer omkring 56 kg. Jeg ved at det ikke er noget at klage over, men alligevel er jeg meget bange for at tage på (har nemlig det sidste års tid taget lidt på, specielt på mine inderlår og på min røv) og prøver derfor at leve sundt, stadig "let" (ved dog at mine kostvaner ikke er optimale!!).


Min hverdag:

- Jeg træner fem gange om ugen (nogle gange bliver det fire). Hver gang løber jeg 5 km. og derefter ca. en halv times styrketræning - mave, balder, lår, ryg og lidt arme. Dette sker i løbet af min eftermiddag omkring kl. 17.

- Min morgenmad består af et æg og omkring 120 g. græsk youghurt (2%) med et stykke udskåren frugt. Som regel en nektarin eller et æble. Hver dag spiser jeg omkring kl. 10.30 da jeg møder sent.

- Fra omkring kl. 13-17 spiser jeg løbende en masse grøntsager og en håndfuld mandler. 1/3 peberfrugt, 10-12 cm. stykke agurk, et par cherrietomater og fire forholdsvis store gulerødder.

- Min aftensmad er fra omkring kl. 19 og er meget varierende da det er min mor der laver det, der har jeg ikke så meget at skulle have sagt. Det kan være fra lasagne/stegt flæsk/burger, til salat nicoise/supper/lette retter bestående af en lækker salat og kød. Jeg spiser forholdsvis store portioner om aftenen, specielt efter træning.

- Jeg sørger for at få drukket en masse vand i løbet af dagen, og derudover drikker jeg i gennemsnit to kopper kaffe om dagen med minimælk/skummetmælk.


Jeg ved dog at det ikke er den helt optimale måde at spise på og jeg vil derfor rigtig gerne have råd til hvordan jeg kan forbedre min kost og mine madvaner - vil rigtigt gerne være mindre sulten til aftensmaden da jeg ved at det ikke er sundt at spise i store portioner, og jeg vil også sindssygt gerne overvinde min frygt for kulhydrater? Er der en derude der enten har en kostplan jeg kan gå efter (en der ikke vil få mig til at tage på) eller blot lidt gode ændringer til min egen?

Håber der er nogle derude, der har lyst til at tage sig tid til at hjælpe mig??






Klik her for at komme til gomotion.dk