Klik her for at komme til gomotion.dk

har lige læst dette:

"Unge og motion: Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil de næste 3 år bruge 24 millioner kroner på at gøre det nemmere for børn og unge at dyrke idræt i fritiden. Han påpeger, at en femtedel af børn og unge, der ikke dyrker idræt, er overvægtige, og at det skaber store sundhedsmæssige problemer. "Jeg har det store mål, at vi kan få introduceret idrætten til alle børn og unge lige efter skoletid", siger han og understreger, at det er vigtigt, at de kommer ud at røre sig i stedet for eksempelvis at sidde foran computeren. Kulturministeren foreslår, at indsatsen for at få flere børn og unge til at dyrke sport sker gennem idrætsforeninger, skolen eller fritidshjem.
Radioavisen."

Men ser det virkelig så slemt ud? De unge går da stadig til fodbold og så videre - eller er det mig der er farvet af at have været i idrætsmiljøer hele mit liv?

Man kan sige at subjektive og objektive "undersøgelser" er forskellige. Objektivt set er det rigtig hvad du siger, de dyrker det stadig. Der er desvære bare færre af den end tidligere. Eller det vil sige....hvis ser tilbage på nyere tids tal fra DIF (dans Idræts Forbund) så havde man sin storhedstid helt tilbage i 1988 hvor det højeste antal unge under 18 dyrkede idræt (i et forbund under DIF), nemlig 649.000 registrede. Herefter går det stødt nedadbakke, indtil man i 1996 var nede 573.000 og man får vendt bøtten. I 2002 er man så tilbage på det samme antal som i 1986 (og lidt til). Det harmonerer nogenlunde med ungdomsårgangenes størrelse etc. Jeg har desværre ikke ved min (kortere) gennemgang af danmarks statistik kunne finde noget der fortæller hvor meget TID de så bruger på idræt. Men der er idikationer der fortæller at det må færre timer, idet medier fylder mere end tidligere, de færre idrætstimer i skolerne, og sidst jeg så efter, var der forsat kun 24 timer at gi af

Min egne lille konklusion er - det er klogt at tage fat nu, så vi dels ikke risikerer at den kommende meget lille årgang, HELT glemmer hvorfor man er medlem af en idrætsklub, og for det andet at den samme meget lille årgang kan holde til at holde liv i den store 60\'er årgang i live ;o), og den sidste var en joke, men i hvert fald syntes jeg personligt at det er bekymrende med den nedgang der er i aktivitet.

Dont work harder, work smarter

Jeg vil lige forsvare os unge!

De lavede en rundspørgelse på mit gymnasium da en lignende sag kom op. Noget med at teenage piger er fede og aldrig dyrker sport, men jeg vil lige forsvare os på baggrund af måden de spørger på. Min veninde, der er yderst aktiv, stod med en gruppe veninder der ligeledes dyrker en del sport. Et tv-hold, der forsøger at lave statestikker osv. spørger dem kort om de dyrker motion, da de svarer ja får de intet spørgeskema. Tv-holdet går videre til en anden gruppe, de får et spørgeskema.

Jeg er ikke i tvivl om at der er et reelt problem, man kan vel bare kigge sig omkring, MEN en del er altså medieskabt!! Historien er jo kun interessant, groft sagt, når statestikkerne er skræmmende.





Hejsa!

Jeg må indrømme jeg synes det er skræmmende at sådanne "sorteringer" finder sted i undersøgelser, og at medierne(såvel som politikerne) ofte kan prøve at skabe et bestemt billede af en gruppe mennesker, eller en konflikt. Alligevel er jeg dog også af den opfattelse at de unge(ligesom folk i alle andre aldre, i øvrigt), dyrker for lidt motion. Jeg kan bl.a. henvise til når min idrætslærer(jeg går i gymnasiet) fortæller at han har piger på første år, der uanset hvor meget de presser sig selv ikke kan løbe 6 min. uden at stoppe op og gå...

Det er da fint at ministeren vil gøre noget ved det, absolut. Jeg vil dog mene at det kræver meget grundige overvejelser om hvordan og på hvilken måde man vil få børn og unge til at bevæge sig, ved at engagere dem i idræt efter skoletid. Det kan da godt være at hvis man sætter dem til at spille fodbold, ell. lign. ofte vil de have en bedre livsstil i de unge år, men altafgørende for udbyttet af projektet, mener jeg må være hvilken oplevelse man giver børnene med idrætten. Hvis nogle børn oplever "tvunget" at skulle dyrke sport x antal gange i ugen, og derved får dårlige oplevelser med motion(fordi de måske hver gang oplever nederlag, hver gang oplever at være den der mærker ikke at være god nok, idet de ganske enkelt ikke har bygningen, eller psyken, til den type idræt), kan det forsage at disse fra det øjeblik det er dem frivilligt, fravælger motion resten af deres liv.
Jeg ser det derfor meget vigtigt at man finder det enkelte barns psykiske og fysiske behov i idræt, og desuden præsenterer børnene for forskellige idrætsgrene/motionsformer. F.eks. er en rask lang gåtur rigeligt motionsbehov for nogle mens andre har brug for at bevæge sig i forbindelse med noget, som f.eks. i en fodboldkamp.
Desuden er det vigtigt i forbindelse med idræt at give dem forståelse for hvor forskellige vi er som individer(og at det er det individuelle fremskridt der tæller), således at nogle ikke opnår højrere status, fordi de fysisk og psykisk har lettere ved idræt.
m.a.o. idræt for alle!..

Lige en lille kommentar, jeg kunne ikke lade være

Mvh René



Vi må jo nok bare se på samfundet idag. Folk stresser (det vil sige de voksne/ forældrene) og derfor bliver det til færdigretter med meget fedt og næsten ingen af de gode vitaminer. Så selv om børn/ unge stadig dyrker motien forbrænder de simpelthen ikke nok i forhold til hvad de spiser. Desuden lever vi i et amerikanisert samfund, og alt hvad vi køber er SUPER SIZE, og det bliver vi også.

Jeg syntes det er godt at politikerne tager fat om problemet (Vi er jo nok nød til at indrømme det er et problem) Og bruger nogle skattekroner til at hjælpe de unge på vej.

Jeg faldt selv fra tidligt i alt hvad der havde med sport og motion at gøre. Jeg har aldrig vidst særlig store evner for nogen form for sport, og der findes jo ikke rigtig nogle sportsgrene efterhånden der bare er for sjov. Lad os gøre motionen sjov for de unge og lad os håbe på et anti-amerikansk samfund i fremtiden.




Klik her for at komme til gomotion.dk