Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej
Det forholder sig sådan at jeg KONSTANT er sulten. Jeg føler mig aldrig rigtig mæt og føler hele tiden at jeg må holde mig selv i ørerne for ikke at spise for meget.
Jeg er en pige på 20 år, er 171 cm. høj og vejer 56 kg. Jeg er slank og har altid haft et højt stofskifte og spist meget. Her på det sidste er jeg så begyndt at føle at min krop ikke er hvad den har været og jeg er simpelthen så bange for at jeg en dag vil tage på - min STØRSTE frygt da jeg altid har været slank og "fast".
Da jeg er begyndt at tænke meget over det her på det sidste ender det alligevel altid med at jeg føler jeg får spist for meget selvom jeg aldrig rigtig føler mig mæt efter et måltid. Det resulterer i utrolig dårligt humør og generelle humørsvingninger (tror i hvert fald det må have en sammenhæng med min kost - det skal også lige siges at jeg i mange år har måttet døje med hovedpiner).
Min daglige kost består af:
Morgenmad/tidlig frokost (i tidsrummet fra 10-11) --> 80 gram havregryn med minimælk, rosiner og lidt mandler.
Mellemmåltider (i tidsrummet fra 13-19) --> omkring tre gulerødder med mandler, et æble/pære/nektarin + småspiser lidt af bollerne/rugbrødet eller knækbrødet der bliver serveret omkring kl. 14.30.
Aftensmad (omkring kl. 19) --> består altid af både kød og grøntsager (det er dog ikke altid lige sunde retter. kan f.eks. være gryderetter med sovs tilhørende, burger med kartoffelbåde osv. Er dog altid hjemmelavet af min mor da jeg stadig bor hjemme). Mit problem til aftensmaden er at jeg simpelthen kan spise så meget fordi jeg er så sulten, og så får jeg spist ret meget, selvom jeg dog aldrig føler at jeg går fra bordet mæt.
Sent mellemmåltid (i tidsrummet fra 21-01) --> som regel gulerødder eller et stykke frugt (med kæresten bliver det dog en gang i mellem til slik eller popcorn - skal nævnes at jeg elsker søde sager og som regel er god til at hiolde mig fra det, men når det så er der spiser jeg meget af det).
Håber der er en der kan/vil hjælpe mig med at finde en rigtig måde at spise på, så jeg ikke hele tiden føler at jeg skal holde igen, men at jeg samtidig ikke tager på?
På forhånd tak!
Kan altså godt forstå, at du er sulten hele tiden.. Du spiser jo ikke noget! Frem til aftensmad små spiser du kun og kun af tinge der de er hurtigt forbrændt. Det er ikke særlig mættende og samtidig så sætter du din mave og forbrænding igang hver gang, så din krop er hele tiden i gang. (Jeg plejer at spise sådan op til juleaften, for så kan jeg spise dobbel så meget uden at blive mæt. Siger det ikke det hele?!)
Hvis jeg var dig, ville jeg spise mere til morgenmad en 120gr havregryn i stedet for 80.
Og så ville jeg få en god frokost ind i løbet af dagen ligegyldigt hvor sent su spiser morgenmad. Sørg for at få noget godt rugbrød (rigtig rugbrød bagt på rug og surdej. Langt det mest i supermarkedet er hved og gær), og grove grøntsager; rodfrugter blandt andet og fedfattigt kød og fiske pålæg. Det er ting, der er sunde, har et fornuftigt kalorie og fedt indhold, alle fødevaregrupper er repræsentere.. Og vigtigst af alt så er det ting, med stor massefylde, hvilket betyder, at de mætter, og da det også er ting, din krop er længe om at nedbryde, så vil du også være mæt i længere tid..
Spis til du er mæt, det er der ikke noget galt i, når du siser dig mæt i sunde ting. Det vil sikkert også mindske din lyst til søde ting!
Hvis du er bange for at tage på, så dyrk mere motion i stedet for at sult.
Og så vil jeg altså lige slå fast, at du jo ikke kommer uden om, at din krop ændre sig med tiden. Der med ikke sagt, at man bliver tyk, men man ændre altså lidt form.
Tusind tak fordi du gav dig tid til at svare, det sætter jeg stor pris på.
Du godeste, få dig noget mere morgenmad, skift evt. minimælken ud med skummetmælk. Prøv at spise grovvalsede havregryn det synes jeg mætter meget mere.
Med den smule froskost du spiser så ville jeg bestemt også grovæde til aftensmad. Få dig noget mere frokost, hvis du ikke har lyst til kød og grøntsager så prøv med kulhydrater (groft rugbrød, grovpasta, kartofler) sammen med dine grøntsager, og sørg for at få en ordentlig portion, man bliver ikke mæt af en deciliter. Og sørg for at spise nogle mellemmåltider (det er dér du skal spise frugten ikke til frokost)
Med hensyn til aftensmad så prøv at snakke med din mor om at du gerne vil holde vægten, så kunne hun måske holde lidt igen med sovsen. Ellers så spørg om du ikke må få en maddag. Sammen er det lettere at holde øje med kosten.
Hvis din kæreste er slikken og du har svært ved at holde dig fra det så prøv at lave lidt sundere alternativer. Lav ALDRIG microbølgeovns popcorn, (hvis du åbner en upoppet pose forstår du hvorfor) lav dem i en gryde med lidt oliven olie. Vælg den sukkerreducerede løsning ved slik (ikke den sukkerfrie du får dårlig mave!). Føtex sælger nogle gode vingummier/lakriser (men husk de er stadig usunde). Lav evt. dit eget guf fx havregrynskugler lavet på banan og kakao, eller køb tørret frugt og æblechips som snags.
Og så er jeg enig med 'Prinsesse Dianna' Dyrk noget motion istedet for at sulte. Kroppen har ikke godt af at du sulter, især ikke i din alder. Det går ud over din udvikling, både fysisk og mentalt.
Klik her for at komme til gomotion.dk