|
Intensiv træning er mest effektfuldt i forhold til at dæmpe symptomer relateret til sukkersyge. Moderat og let træning er i den henseende virkningsløst. Det er vist at der er et uheldigt fald i insulin følsomhed og glucosetolerence med stigende alder. |
|
Man formoder at disse ændringer også er påvirket af kropslige ændringer, som ligeledes ses at være aldersrelaterede. Øgning i kropsfedt, fald i muskelmasse og fald i fysisk aktivitet. Fald i insulinfølsomhed og glucosetolerence er symptomer, der er karakteristiske for patienter med type 2 sukkersyge. Derfor er det af relevans for os alle at forebygge forekomsten af disse symptomer.
I yngre mennesker ses der øgning i insulinfølsomheden straks træningsintensiteten øges. Ældre mennesker kan måske ikke indgå i intensive træningsprogrammer af helbredsmæssige årsager, men kan de så forvente at få de positive effekter ved en mere moderat træningsindsats?
I en undersøgelse ved Yale universitet i Connecticut har en forskergruppe sammenholdt resultater fra tre grupper af ældre kvinder (fra 62 til 84 år) som trænede aerobic med høj, middel og lav (=kontrol gruppe) intensitet i en periode på 9 måneder; fire gange om ugen. De to første grupper trænede med et energiforbrug på 300 kcal pr. gang svarende til ca. 55 hhv. 65 minutters træning, mens kontrolgruppen ”trænede” stretching 45 min. pr. gang. Deltagerne blev bedt om gennem undersøgelsesperioden at spise som de plejede.
Ved forsøgets afslutning sås ingen tydelige kropslige ændringer mht. kropsfedt, muskelmasse og BMI hos deltagerne. Alle tre grupper havde en positiv ændring i livvidde på mellem 1,5 til 2,5 cm i gennemsnit. Og grupperne som trænede intensivt og moderat oplevede ikke uventet en øgning i det ugentlige energiforbrug.
Når man ser på insulinfølsomheden og glucosetolerance, var det kun for gruppen med højintensitets træning man kunne se en vedvarende positiv forandring ud over 48 timer.
Den vedvarende positive effekt af den intensive træning mener forskerne er opnåelige for de fleste ældre. Dette vil kræve en ændring i livsstil, hvor der hver anden dag bliver indlagt en gåtur i raskt tempo i 45-50 minutter. En moderat træningsindsats ser derimod ikke ud til at have den langvarige positive effekt på ældres stofskifte målt i forhold til insulinfølsomhed og glucosetolerence.
En livsstil hvor vi tidligt indarbejder nogle gode motionsvaner, kan således give os glæde også oppe i årene. Motions forebyggende virkning mod type 2 sukkersyge, kan holde aldringens negative påvirkning af insulinfølsomheden og glukosetolerencen i ave.
Kilde
Exercise and improved insulin sensitivity in older women: evidence of the enduring benefits of higher intensity training. DiPietro, L; Dziura, M.; Yeckel, C. W. and Neufer, P. D. Journal of Applied Physiology 100: 142-149, 2006.