Selvom der ikke tilføres nogen nævneværdig kraft når benet føres op, ser man omvendt ved cykling uden fastspændte fødder en negativ kraft fordi fødderne yder modstand mod pedalerne. Der bør derfor lige præcis trækkes så meget at der ikke ydes modstand.

Figur - kadance

Det ses at allerede umiddelbart efter det døde toppunkt begynder man at udvikle kraft og at dette fortsætter indtil man når en maksimal kraftudvikling ved 86-90 grader. Kraftudviklingen fortsætter herefter indtil det døde bundpunkt. Arealet under kurven repræsenterer det samlede arbejde der udføres under en pedalomdrejning. Det runde tråd er altså vigtigt for at kunne udnytte tiden i nedtrådsfasen til at udføre så stort et stykke arbejde som muligt.

I nedtrådsfasen kan kraften opløses i en fremadrettet (horisontal) og nedadrettet (vertikal) kraft. Det mest optimale er at tilføre kraften vinkelret på pedalarmen og her spiller det runde tråd igen en rolle. Træder man bare lige ned vil man ikke få lige så meget ud af sit tråd som hvis man forsøger at følge pedalarmens vinkel i nedtrådet. Man skal altså i starten nærmest træde fremad, derefter nedad og til sidst trække pedalen tilbage.

For at kompensere for de to døde punkter i et pedaltråd og det at der ikke kan tilføres nævneværdig kraft under optrækket, har flere forskellige producenter forsøgt sig med specialdesignede klinger og pedalarme. Den mest kendte type klinge er nok Shimano’s Biopace der er ellipseformet. Der findes flere typer af ellipseformede klinger. Shimano-typen nedsætter hastigheden ved de døde punkter i top og bund hvor andre typer øger hastigheden ved disse punkter. Der har gennem tiden været flere andre tiltag hvor man ex har benyttet pedalarme der ændrer længde under trådet. På denne måde kan man opnå, at forlænge tiden i nedtrådsfasen samtidig med at momentet kan øges.

Det interessante er nu om disse klinger og pedalarme egentlig har den ønskede effekt i virkeligheden. Selvom det på papiret ser fint ud, er der ingen videnskabelige forsøg der viser en forbedret præstation når der benyttes specialdesignede klinger og pedalarme. Dette gælder både for submaksimale og maksimale belastninger og både for trænede og utrænede cyklister.

Forklaringen skal søges i forholdet mellem indre og ydre arbejde, som betyder at energiforbruget må blive det samme selvom man ændrer på forholdene for kraftoverføringen til pedalen. Så hvis man skal yde en given effekt vil energiforbruget være det samme uafhængigt af hvordan dette gøres. Om det så føles nemmere, at cykle med de specialdesignede klinger er en anden sag. Veltrænede cykelryttere hvor det ”runde” tråd er indarbejdet og muskelkoordinationen passer specifikt til dette, udtrykker for det meste ikke begejstring for ellipseformede klinger, da disse ”ødelægger” trådet. Men måske er det noget andet hvis man fra starten lærer at cykle med denne type klinge?

Konklusionen er i hvert fald, at der ikke er nogen fysiologisk fordel ved at benytte de ”smarte” klinger og pedalarme, men at man måske kan føle trådet nemmere – specielt hvis man ”opflaskes” med disse.

Referencer:
Ratel S et al. Eur J Appl Physiol, 91: 100-4, 2004
Kautz & Neptune, Exerc Sports Sci Rev, 30: 159-65, 2002
Hue O et al. Med Sci Sports Exerc, 33: 1006-10, 2001
Cullen LK et al. Int J Sports Med, 13: 264-9, 1992
Hull ML et al. Med Sci Sports Exerc, 24: 1114-22, 1992