Klik her for at komme til gomotion.dk

Nedsat indtag af sodavand kan medvirke til at forebygge overvægt hos børn.

Et engelsk projekt med fokus på kostvaner hos skolebørn viser, at selv et moderat nedsat indtag af sodavand kan forebygge overvægt hos skolebørn. Et hovedformål med projektet, var at nedbringe indtaget af sodavand og i stedet få skolebørnene til at drikke vand eller fortyndet juice i stedet.
Der indgik 644 engelske skolebørn i alderen 7-11 år.
 

Børnene blev delt i to gruppen. Den ene gruppe modtog forskellige former for kostvejledning med primært fokus på at nedsætte indtaget af sodavand. Den anden gruppe modtog ikke vejledning og fungerede som kontrolgruppe. Projektet strakte sig over et skoleår.

Ved starten og slutningen af projektet skulle børnene registrere deres indtag af sodavand i løbet af tre dage. Undersøgelsen viste at indtaget af sodavand i kontrolgruppen var steget med 0,2 glas (250 ml pr. glas), mens det i interventionsgruppen var faldet med 0,6 glas. I kontrolgruppen var andelen af overvægtige børn steget med 7,6%, mens antallet af overvægtige børn faldt med 0,2% i interventionsgruppen.

Ændringen i indtag af sodavand er ikke stor og dette kan i sig selv sikket ikke forklare forskellen i ændring af overvægt grupperne imellem. Men det er alligevel et vigtigt budskab, da det viser at selv små ændringer i forholdet til sund kost kan have en vigtig betydning for udviklingen af overvægt.

Der er ingen tvivl om, at et overdrevet indtag af sodavand kan medføre et betydeligt ekstra energiindtag som kan medføre vægtstigning. Samtidig vil et højt indtag af sodavand være med til at nedsætte indtaget af sunde fødevarer, man skifter så at sige sunde fødevarer ud med de ”tomme kalorier” fra sodavand. Undersøgelser viser derfor, at det kan have en vigtig betydning at ændre på kostvanerne hos børn - specielt med fokus på indtaget af sodavand.

Kilde:
James J et al.
Preventing childhood obesity by reducing consumption of carbonated drinks: cluster randomised controlled study
BMJ Online First, bmj.com

 



Klik her for at komme til gomotion.dk