Klik her for at komme til gomotion.dk

Vi har ofte set saltvandsdroppet blive brugt til de stærkt dehydrerede og bevidstløse løbere i marathon, ironman og lignende ultradistance konkurrencer. Men vi har også hørt rygterne om Tour de France rytterne, der har brugt saltvandsdroppet som en naturlig del af restitutionen og forberedelserne til næste etape. Denne form for restitution er blevet tillagt en kæmpe betydning i mediernes præsentation af cykelsporten, og har skabt store etiske slagsmål i den idrætspolitiske verden om, hvorvidt det skal være tilladt.  

En intravenøs adgang lægges typisk i håndryggen eller på underarmen. Her er det muligt at genoprette kroppens væskebalance ved infusion af saltvand, glucose, vitaminer og mineraler. Infusionen løber direkte ind i blodbanen og skal derfor ikke optages via mave-tarmkanalen. På sygehuse anvendes droppet også til visse former for medicin.

En gruppe amerikanske forskere undersøgte effekten af saltvandsdroppet og sammenlignede det med almindelig væskeindtagelse og ingen væskeindtagelse. En gruppe veltrænede cykelryttere blev dehydreret med 4% af deres kropsvægt, hvorefter de skulle hvile i 2 timer. Gruppen med drop fik 1900 ml saltvand intravenøst, den anden gruppe drak 1900 ml saltvand, mens den sidste gruppe ikke indtog noget væske i pausen. Efter de 2 timer var gået skulle der cykles med en belastning svarende til 74% af VO2 max. Gruppen der havde drukket saltvand følte sig mindre anstrengte, mindre tørstige og bedre nedkølede under cyklingen end de to øvrige grupper.

Cykling.info´s kommentar
Studiet er forholdsvist lille og det er nødvendigt at lavere yderligere forskning for at bekræfte ovennævnte fund. Intravenøs rehydrering i forbindelse med idræt bør primært anvendes til atleter der ikke er ved bevidsthed og derfor ikke selv er i stand til at indtage væske på naturlig vis. Intravenøs rehydrering giver atleten en sikkerhed for at der indtages tilstrækkelige mængder af elektrolytter og væske, og det er måske snarere den psykologiske effekt denne tryghed giver, der kan gøre droppet til en fordel. Rent praktisk er en intravenøs adgang forbundet med en vis infektionsrisiko og vedligeholdelse. Udbredelsen af saltvandsdrop i forbindelse med cykelløb er langt mindre udbredt end medierne blæser det op til. Gevinsten er simpelthen for lille set i forhold til alt besværet.

Kilde:
Perceptual responses in the heat after brief intravenous versus oral rehydration. Maresh CM, Herrera-Soto JA, Armstrong LE, Casa DJ, Kavouras SA, Hacker FT Jr, Elliott TA, Stoppani J, Scheett TP. Human Performance Laboratory, Department of Kinesiology, University of Connecticut Medicine and Science in Sports and Exercise 2001 Jun;33(6):1039-45

 



Klik her for at komme til gomotion.dk