| Et team af franske forskere har undersøgt forskellen på intervaltræning og kontinuerlig træning med høj intensitet på løbere. |
Intervaltræningen bestod af 30s på maksimal intensitet skiftende med 30s på 50% af max. Den kontinuerlige træning blev udført med en intensitet midt mellem ”syregrænsen” og maksimal iltoptagelse. Ved løb på denne intensitet vil iltoptagelsen ”drifte” og nærme sig max. Det kunne derfor tænkes, at denne træningstype ville tillade løberne at træne med nær maksimal intensitet på en mere overkommelig måde end ved intervaltræning.
Undersøgelsen viste dog, at selvom man ved kontinuerligt løb vil nærme sig sin maksimale iltoptagelse, så er det stadig mere effektivt, at løbe intervaltræning, hvis man ønsker at arbejde med en intensitet, der svarer til den maksimale iltoptagelse.
Forskerne tør ikke udtale sig om hvorvidt intervaltræningen er mere effektiv til at forbedre konditionen, men de anser det for højst sandsynligt.
Denne ”drift” i iltoptagelse og dermed også i pulsen er interessant i sig selv, da det betyder at man ved kontinuerligt løb skal regne med en vis pulsstigning selvom man holder den samme hastighed.
Kilde:
Billat et al.
European Journal of Applied Physiology 81: 188,