En forskergruppe fra Heidelberg Universitet i Tyskland, har undersøgt knoglerne hos tidligere kugle- og diskoskastere, spydkastere, stangspringere, marathonløbere, kapgængere, højdespringere, samt længde- og trespringere og sammenlignet resultaterne med deres alder og deres BMI (body mass index).

Undersøgelsen viste at mineraltætheden for tidligere eliteidrætsfolk generelt falder med alderen og stiger med størrelsen af BMI. Dette er ikke forskelligt fra resultater fra ikke eliteidrætsfolk. Når dette er sagt er der en forskel, når man ser på forskellige discipliner.

Hos tidligere udøvere af spring og kast, ser man en højere knoglemineraliseringsgrad end for de øvrige idrætsgrene, uanset typen, varigheden, og intensiteten af disciplinen. Det ser ud til at dette forhold kommer sig af at mineraliseringen påvirkes positivt af dynamiske tyngdepåvirkninger.

Det kan ikke umiddelbart afvises, at det er genetiske forskelle, der gør sig gældende. En genetik der i så fald må have været medvirkende årsag til den enkeltes valg af sportsdisciplin. Men det ser dog ud til, at der er grund til at tro at udøvelsen af specielle elitedisciplin med dynamiske tyngdepåvirkninger også i sig selv har en betydning, ikke mindst dømt ud fra resultaterne af den tidligere refererede artikel.

Det ser ligeledes ud som om at positive ændringer i mineraliseringsgraden er en blivende ændring som giver sundere knogler også lang tid efter at træningen på eliteplan var stoppet.

Kilde

Smith, H., Friebe, C., Schneider, S. and Sabo, D. Bone Mineral Density and Degenerative Changes of the lumbar Spine in Former Elite Athletes Int. J. Sports Med. 2005: 26 pp. 457 – 463

Tidligere refererde artikel
Kato, T.; Terashima, T.; Yamashita, T.; Hatanaka, Y.; Honda, A. and Umemura, Y. Effect of low-repetition jump training on bone mineral density in young women. Journal of Applied Physiology 100:839-843, 2006.