Ved begge valg er der dog fordele og ulemper. En vegetarisk kost er kendt for at have en mængde sundhedsstabiliserende egenskaber såsom lavere risiko for hjerte-kar sygdomme, lavere forekomst af diabetes, fedme og af visse typer cancer. Tilgengæld er det vigtigt at være meget opmærksom på kostsammensætningen, hvis man som vegetar skal have tilfredsstillet sit energibehov. Med hensyn til kulhydrater giver vegetarisk kost fordelen af mange gode sammensatte kulhydrater og den nødvendige mængde af fibre bliver let tilfrdsstillet.

Det har tideligere været antaget at det ville være svært at få nok jern af vegetarisk kost.
Men jernmangel er relativt sjældent i de kategorier af sportsudøvere der er inkluderet resultater fra. Generelt er konklusionen at vegetarer kan øge jernindtaget ved at spise bladgrønt, soja-produkter, tørrede bønner, jernberigede morgenmadsprodukter, nødder, kerner og tørrede frugter. Derudover kan de ved at supplere med C-vitamin holdige kilder såsom frisk frugt øge jernoptaget. Ved disse to simple tiltag er det muligt at undgå anæmi på grund af jernmangel .

Den største ernæringsmæssige udfordring for vegetarer viser sig at være mængden af zink, calcium, B12 og D vitaminer, som primært findes i animalske produkter. Men disse nærigsstoffer kan findes i en række berigede næringsmidler såsom beriget sojamælk og fuldkorns-morgenmadsprodukter, som let kan inkluderes i en vegetarisk kost

Vegetarer indtager en langt højere mængde af antioxidanter såsom C og E vitaminer samt  -caroten gennem kosten end ikke-vegetarer. Dette kan måske afhjælpe oxidativt stress, som ses ved intensiv træning, og derved give en fordel ved en vegetarisk kost fremfor en almindelig blandet diæt. Men denne hypotese vil kræve en nærmere undersøgelse i fremtiden, før man kan fastslå, om der er hold i påstanden.

Kilde
Vegetarian Diets – Nutritional considerations for athletes, Venderley, A. M.and Campbell, W. W. Sports Medicine 2006; 36 (4): 293-305.