| Hvor hurtigt omstiller vi vores nervesystem til et nyt underlag når vi løber? En gruppe biomekanikere fra Berkeley i USA har undersøgt dette. Ved at justere stivheden i standbenet kan vi tilpasse vores løb til underlaget. |
|
Seks løbere blev bedt om at løbe skiftevis på to typer underlag, der var henholdsvis hårdt og blødt. Løberne vidste hvordan underlagene føltes.
Forskerne undersøgte nu, hvad der skete ved overgangen fra den ene type underlag til den anden. Overraskende nok viser studiet, at benets stivhed reguleres korrekt allerede ved det første skridt på et nyt underlag der er kendt.
Det er dermed muligt, at lave en glat overgang fra et underlag til et andet - i hvert fald hvis underlaget er kendt. Hvorvidt dette er en træningseffekt siger studiet ikke noget om, men man kan forestille sig, at denne evne er mere udtalt hos erfarne løbere. Det kan endvidere tænkes, at erfarne løbere råder over et større ”lager” af kendte underlag.
Kilde:
Ferris DP, Liang K, Farley CT.
Runners adjust leg stiffness for their first step on a new running surface
Journal of Biomechanics 32(8) 787, 1999.