Klik her for at komme til gomotion.dk

Visse aminosyrer som arginin, lysin og ornithin kan stimulere udskillelsen af væksthormon (GH) hvis de infuderes intravenøst eller gives oralt. Disse aminosyrer annonceres derfor agressivt til folk der træner styrketræning o.l. Mange indtager disse frie aminosyer i et håb om at de fremmer udskillelsen af GH og dermed øger muskelmasse og styrke.

 

Orale doser der er store nok til at medføre en signifikant GH udskillelse vil dog typisk medføre maveproblemer og diarre!

Under træning er intensiteten primært bestemmende for graden af GH udskillelse. Undersøgelsen der er en oversigtsartikel viser, at selvom et enkelt studie viste at arginin infusion kunne forøge GH responset på træning, viste ingen studier at oralt indtag af frie aminosyrer før styrketræning fremmede GH udskillelsen.

Endvidere viste ingen veludførte videnskabelige studier at oralt supplement af frie aminosyrer, der kan fremme GH udskillelse, indtaget før styrketræning forøger muskelmassen og styrken i forhold til styrketræning alene.

Brugen af specifikke aminosyrer for at stimulere GH udskillelsen anbefales derfor ikke.

Så brug dine penge på træningsudstyr og ikke nytteløse tilskud!

Kilde:
Nutrition 2002 Jul;18(7-8):657-61
Use of amino acids as growth hormone-releasing agents by athletes.
Chromiak JA, Antonio J.

 



Klik her for at komme til gomotion.dk