Klik her for at komme til gomotion.dk

Efter en kontraktion kan den efterfølgende muskelaktivitet forstærkes gennem fosforylering af myosins lette kæder (en del af myofilamenterne). Dette kaldes postactivation potentiation.  

Normalt ses dette i hurtige muskelfibre. Forfatterne ønskede her at undersøge udholdenhedstrænede, for at se om det samme kunne være tilfældet i trænet ”langsom” muskulatur.

Udholdenhedstrænede atleter har langsomme fibre der trækker sig sammen hurtigere end normalt. Undersøgelsen viser, at triatleter og distanceløbere har en udtalt grad af forstærket muskelaktivering i lægmusklerne, sat i forhold til andre grupper.

Forfatterne kan ikke give nogen forklaring på denne træningseffekt, men mener at det er med til at hæmme udmattelse under udholdenhedsaktivitet.

Der skal i princippet ikke så mange nervesignaler ned til musklen for at holde en vis aktivering. Den ”forstærkning” man opnår er dog ikke gratis. Hvad enten man selv aktiverer sine muskler eller det sker ved forbedret fosforylering koster det energi.

Det, der kan være en fordel er, at det føles lettere at udføre den samme mængde arbejde, da man ikke selv skal aktivere musklerne lige så kraftigt.

Man kan sige, at man kan få lov at slappe af i den bevidste del af nervesystemet.

Kilde:
Hamada et al.
Medicine and Science in Sports and Exercise, 32(2): 403, 2000
 
 

 



Klik her for at komme til gomotion.dk