Klik her for at komme til gomotion.dk

Der har længe eksisteret en stor diskussion om, hvorvidt ét sæt til udmattelse i hver øvelse er optimal træning? En vis gruppe mennesker i fitnessverden har hårdnakket postuleret, at al andet er spild af tid. Men man er ikke i tvivl længere. Adskillige undersøgelser har efterhånden dokumenteret at flere sæt er bedre end et enkelt.  

En af disse undersøgelser er udført på amerikanske tennisspillere. 24 kvindelige tennisspillere deltog i undersøgelsen. En gruppe trænede med et sæt i træningen, mens en anden gruppe trænede 2 – 4 sæt i hver øvelse. Træningen varede i 9 mdr. Alle tennisspillerne blev testet efter 9 mdr. træning. Den gruppe som tog mere end et sæt per øvelse oplevede (ikke overraskende) den største fremgang i muskelmasse og styrke efter 9 mdrs. træning. Yderligere fik ”fler-sæts-gruppen” også en forbedret hoppehøjde og servehastighed. Disse parametere var uforandret efter 9 mdrs træning i 1 sæts-gruppen. Så har man tid og overskud kan flere sæt i træningen give en større fremgang.

Reference:
Kraemer WJ, Ratamess N, Fry AC, Triplett-Mcbride T, Koziris P, Bauer JA, Lynch JM & Fleck SJ. Influence of restistance training volume and periodization on physiological and performance adaptions in collegiate women tennis players. Am J Sport Med 28 (5): 626-633, 2000

Kilde: www.alun.dk

 



Klik her for at komme til gomotion.dk