Klik her for at komme til gomotion.dk
Hvad skal man snart tro - feder kunstige sødemidler eller ej? Den ene dag får vi at vide at det gør de, den næste dag at det gør de alligevel ikke.
Helt tilbage i 1986 vakte det stor opsigt da Blundell og Hill viste at det kunstige sødemiddel aspartam stimulerede appetitten. Denne observation blev bragt i det meget anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet (1). Senere studier viste endvidere, at hvis man gav forsøgspersoner en kunstigt sødet yoghurt eller en sukkersødet, så indtog de flere kalorier i et efterfølgende måltid hvis de havde spist en kunstigt sødet yoghurt (2).
Desværre blev det så senere udlagt som om at kunstigt sødede fødevarer i sig selv var fedende. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Hvis man alene sammenligner et kunstigt sødet produkt, med et sukkersødet får man selvfølgelig flere kalorier fra det sukkersødede.
Det er tilsyneladende den søde smag der stimulerer appetitten. Ved et efterfølgende måltid hvor man må spise lige så meget man vil, viser flere studier at man indtager flere kalorier efter indtag af en kunstigt sødet drik end efter indtag af en sukkersødet drik. Forskellen skyldes formentlig, at den sukkersødede drik giver kroppen en vis mængde kalorier der reducerer sultfølelsen, hvorved man ikke indtager så meget mad efterfølgende. Det at der ikke er nogen kalorier i den kunstigt sødede drik får kroppen til at kompensere efterfølgende og dette kan medføre et højere kalorieindtag - en overkompensation. Dette kan specielt være uheldigt, hvis den efterfølgende kost er meget fedtrig.
Det er dog vigtigt at sammenholde om man i forbindelse med et vægttab erstatter en del af sin daglige kost med kunstigt sødede produkter, eller man har mulighed for at kompensere ved et ekstra energiindtag. I det første tilfælde vil det at erstatte noget af sin kost med lightprodukter jo svare til at man spiser mindre. Om det så er bedre at erstatte noget af sin kost med lightprodukter eller spise mindre er uvist. Kan det tænkes at en slankekur er sværere at overholde når man erstatter med lightprodukter pga. den sultfølelse der kan opstå, eller svarer det bare til den sultfølelse som også vil opstå når man reducerer energiindtaget ved at spise mindre?
I 1990 viste Tordoff og Alleva (3), at hvis en gruppe forsøgspersoner gennem tre uger hver dag indtog ca. 1 L sodavand der enten var kunstigt sødet eller sukkersødet, så reducerede gruppen der indtog den kunstigt sødede sodavand deres samlede energiindtag, mens den gruppe der indtog den sukkersødede sodavand forøgede deres energiindtag. Der var en tendens til at gruppen der indtog kunstigt sødet sodavand tabte sig (kvinderne tabte sig ikke!), mens gruppen der indtog sukkersødet sodavand tog på. Ligeledes har andre studier ikke vist nogen stimulering af appetitten efter indtag af kunstige sødemidler. Alligevel blev man ved med at påpege at lightprodukter kunne virke fedende gennem de næste 10 år!
| I pressen har der været stor opmærksomhed omkring det at kunstige sødemidler stimulerer appetitten. Og som det desværre ofte ses blev det udråbt som om at lightprodukter i sig selv fedede. Sådan går det desværre tit! BT har ex haft en overskrift der bare lød: Sukkerfrit feder. | | |
Arne Astrup er for tiden under skarp kritik, fordi han var en af bannerførerne for at lightprodukter kunne virke fedende. Astrup har dog ikke sagt at de var fedende i sig selv, men har udtalt at hvis man indtager lightprodukter stiger appetitten og hvis man så efterfølgende overkompenserer ved øget fedtindtag, så hjælper det ikke en pind at spise light, hvis man er på slankekur (BT 14/07 2000). Dermed er det kommet til at fremstå som om det er ok at drikke sukkersødet sodavand, hvilket er uheldigt da man jo skulle undgå det ekstra energiindtag. At det så muligvis ikke er bedre at drikke light sodavand berettiger jo ikke et indtag af sukkersødet sodavand.
Kritikken skyldes især at han nu træder frem og siger det alligevel slet ikke forholder sig sådan. Det skyldes et nyt studie fra Astrups institut. Dette nye studie er udført i 1995, men først publiceret i 2002 (indsendt feb. 2001) og en del kritik går på at Astrup i de mellemliggende år stadig har argumenteret for sukkerholdige produkter frem for lightprodukter. Det samme har læge Søren Toubro der også kommer fra Institut for human ernæring.
I det nye studie af Raben et al. (4) indtog en gruppe overvægtige personer hver dag en fast mængde at enten sukkersødet eller kunstigt sødet føde. Indtaget af læskedrikke udgjorde 80% af energiindtaget. Den sukkersødede kost indeholdt 3,4 MJ og 152 g sukker, mens den kunstigt sødede kost indeholdt 1,0 MJ og 0 g sukker. Efterfølgende indtog de deres egen kost ad libitum. Forsøget strakte sig over 10 uger.
Til forfatternes overraskelse steg det samlede energi- og sukkerindtag hos den gruppe der indtog sukkersødet kost, mens der var et fald hos gruppen der indtog kunstigt sødet kost. Gruppen der indtog sukkersødet kost tog derfor 1,6 kg på hvoraf 1,3 kg var fedtmasse. Gruppen der indtog kunstigt sødet kost tabte sig 1,0 kg hvoraf 0,3 kg var fedtmasse. Det overraskende fund forklares med, at den store mængde sukkersødet læskedrik ikke giver samme mæthedsfornemmelse som fast føde. Den sultfornemmelse kunstige sødemidler i sig selv kan medføre viste sig ikke, idet gruppen der indtog kunstigt sødet føde reducerede deres efterfølgende energiindtag.
Forfatterne konkluderer at: Therefore, overweight individuals may want to consider choosing beverages containing artificial sweeteners rather than sucrose to prevent weight gain
Konklusionen på det hele må være, at man skal passe på med at indtage store mængder sukkersødet læskedrik, da det på den måde er meget nemt at komme til at indtage en stor mængde energi i form af sukker. Indtager man mere energi end man har brug for tager man på - lige meget om det skyldes ekstra indtag af sukker! Ligeledes kan man sagtens erstatte en del af sin daglige kost med lightprodukter og få et vægttab. Lightprodukter feder ikke i sig selv, men man skal passe på ikke at overkompensere for det energiunderskud de medfører.
Klik her for at komme til gomotion.dk