Klik her for at komme til gomotion.dk

Energiforbruget ved gang er i høj grad bestemt af kropsvægten. Men hvilke andre faktorer kan have en betydning? En amerikansk forskningsgruppe fra University of Colorado satte sig for at finde svaret.

Forskergruppens undersøgte bl.a. energiforbruget sammenholdt med vægtfodelingen, fedtprocenten og forsøgspersonens køn.

 

Man skaffede fire grupper af forsøgspersoner. To grupper af moderat overvægtige mænd (BMI ca. 33,5) henholdsvis kvinder (BMI ca. 33,8) og to grupper af normalvægtige, igen fordelt på de to køn (BMI: for mænd ca. 22,3; for kvinder ca. 20,4). Derefter udregnede man forsøgspersonernes energiforbrug i watt pr. kg ud fra det ekstra iltforbrug under gang med 1,5 km i timen. Vægtfordelingen på kroppen blev bedømt ved røngenundersøgelser, forsøgspersonernes fedtprocenter blev bestemt og ligeledes forholdet mellem talje og hoftemålet.

Resultetet af undersøgelsen viste overraskende, at vægtfordelingen ingen betydning har på energiforbruget. Det har tilgengæld fedtprocenten. Her så man at overvægtige kvinder lå i top (Gennemsnitligt; 3,70  watt pr. kg; fedtprocent 45,5 %), fulgt af overvægtige mænd (Gennemsnitligt; 3,50 watt pr. kg; fedtprocent 34,5 %) og derefter normalvægtige kvinder (Gennemsnitligt; 3,37 watt pr. kg; fedtprocent 27,8 %), mens de normalvægtige mænd havde det laveste energiforbrug ved gang af de fire grupper (Gennemsnitligt; 3,15 watt pr. kg; fedtprocent 16,2 %). Kvinders energiforbrug blev desuden fundet til at ligge ca. 10 % højere pr. kg legemsvægt hos begge grupper af kvinder i forhold til de tilsvarende grupper af mænd.

Set i forhold til den enkeltes aktivitet er det vigtigt at mærke sig, at normalvægtige personer, der eksempelvis indtager et energioverskud på 400 kJ, skal gå den dobbelte distance for at forbruge dette overskud end en person af tilsvarende køn med den dobbelte legemsvægt. Heldigt for de overvægtige der skal tabe sig, men slidsomt for slanke personer der skal bevare vægten! Og mon ikke man ville få tilsvarende resultater ved en undersøgelse af energiforbruget ved løb.


Kilde
Effect of obesity and sex on energetic cost and preferred speed of walking. Browning, R. C.; Baker, E. A.; Herron, J. A. and Kram, R. Journal of Applied Physiology 100:390-398.



Klik her for at komme til gomotion.dk