Ved at øge achillessenens tværsnitsareal kan belastningen - og dermed faren for skader – nedsættes. Det kan samtidig tænkes, at senen vil tilpasse sig forskelligt i forhold til den belastning der opstår langs senen. Et nyligt dansk studie har undersøgt dette.

Tolv raske mandlige forsøgspersoner indgik i undersøgelsen. De seks var løbere der havde løbet ca. 80 km om ugen igennem de seneste fem år. De øvrige seks personer udgjorde kontrolgruppen. Disse personer havde ikke deltaget i fysisk aktivitet mere end to gange om ugen i de seneste 10 år og ikke i idrætter med høj belastning af achillessenen som løb, badminton, fodbold o.l. Senen blev MR-skannet og tværsnitsarealet blev beregnet med en cm afstand fra den distale til den proksimale ende.

Undersøgelsen viser to interessante forhold. Dels var der forskel i tværsnitsarealet fra distal til proksimal ende i begge grupper. Dels var tværsnitsarealet større for løbere i forhold til kontrolpersoner i den distale ende af senen.

Det er interessant, at senen er tykkere i den distale ende, da dette må betyde at senen tilpasser sig specifikt i forhold til den belastning der opstår langs senen. I den distale ende hvor senen hæfter på hælbenet udsættes senen både for træk, men også for kompression i forhold til hælbenen når foden dorsalflekteres og dette mener forfatterne kan være grunden til det større tværsnitsareal distalt.

At løberne havde større tværsnitsareal i den distale ende tyder på, at træning medfører en tilpasning af senen i forhold til belastning. Men hvorfor det kun er i den distale ende at tværsnittet øges er ikke klarlagt. Det forøgede tværsnit vil – alt andet lige – kunne nedsætte skadesrisikoen.

Forfatterne diskuterer den mulighed, at forskellen mellem de to grupper kan være et udtryk for andet end træningstilpasning. Kropsvægten kan influere på resultatet, da tungere personer i visse undersøgelser også havde større tværsnitsareal af achillessenen. I denne undersøgelse havde løberne dog lavere vægt en kontrolpersonerne, så dette kan næppe have haft indflydelse. Alderen kan også spille en rolle, da tværsnitsarealet af achillessenen øges med alderen, men da begge grupper her havde samme alder, kan dette heller ikke spille nogen rolle. Et sidste punkt, er, at man ikke kan udelukke en naturlig selektion. Som med så mange andre forhold i forbindelse med valg af idræt, spiller egnetheden en rolle. Det kan derfor tænkes, at succesfulde løbere fra naturens side er udstyret med en kraftigere achillessene.

Hvis sener tilpasser sig til træning og dermed er betydende for skadesrisikoen, betyder det, at man i langt højere grad skal indtænke denne type vævstilpasning i sin træningsplanlægning.

Kilde:
Magnusson SP & M Kjaer
Region-specific difference in Achilles tendon cross-sectional area in runners and non-runners
Eur J Appl Physiol, August, 2003