Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej,
Der er nogle, der mener, at jeg aldrig bliver over 7 år. Men nu ligger det altså sådan at jeg har papir på at jeg er en mand på 52 år.
Jeg styrketræner 4 gange om ugen ( splitprogram ) og hvert træningspas tager ca. 5 kvarter. Så er der lige det med kosten. Det er snart ikke til at finde ud af hvad man skal spise. Jeg synes selv at jeg spiser sundt og jeg tager også proteintilskud. Jeg tager ikke for meget protein, men jeg synes ikke jeg kan tabe mig de 4 kilo jeg gerne vil af med. Jeg håber i kan give mig et godt råd. Man kan jo købe sig fattig i alt muligt.
Jeg ved godt at jeg ikke kan komme til at ligne Rambo, men er der ikke lidt Rambo i alle drenge??
Med venlig hilsen
Arne Agerlin
Hej Arne
Jeg vil anbefale dig at se på, hvor mange gange du spiser på en dag. Det er vigtigt at spise så mange gange om dagen som muligt, når vægten skal bringes ned. Jeg anbefaler, at du spiser hver 3 time. Det betyder, at du skal indføre en masse mellemmåltider.
Mellemmåltiderne er også med til at stabiliserer dit blodsukker, så du ikke får spist kæmpestore portioner til de større måltider, som er frokost og aftensmad.
Jeg synes, det er fint, at du benytter dig af proteintilskud. Brug det umiddelbart efter træning, hvor du får mest gavn ud af det.
Jeg vil også anbefale, at du afslutter din styrketræning med 20-30 min. cardio.
Hilsen
Christina Kelstrup
Klik her for at komme til gomotion.dk