Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg er interreseret i at få nogle gode udstrækningsøvelse for låret specielt på ydersiden, som jeg syntes er meget svært at få orentlig strækt ud. håber i kan hjælpe mig. Også gerne hvis i kender en god bog der viser de forskellige udstrækning.
Med venlig hilsen
Jan Nørmark
Hej Jan
Lårets yderside kan strækkes ved at strække i det senestrøg der løber på siden af låret (tractus iliotibialis). Det udspringer fra den store sædemuskel (m. gluteus maximus) og lårfasciens spænder (m. tensor fascia latae) og hæfter lige under knæet. Udstrækningsøvelser for disse muskler vil til dels hjælpe. Sidebøjninger med krydsede ben er også en god øvelse der rammer senestrøget godt. Hold fast i en ribbe, kryds benene og lad kroppen falde til siden. En anden mulighed er at stå med krydsede ben og forsøge at nå tæerne. Dette er en typisk øvelse for stræk at haserne, men med krydsede ben får man også fat i senestrøget.
En god bog med mange øvelser er skrevet af Bob Anderson og hedder Stretching.
Med venlig hilsen
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk