Klik her for at komme til gomotion.dk
Hej Tom
Tit, når jeg har været ude at løbe, får jeg ondt i hovedet bagefter. Jeg
løber ca. en-to gange om ugen, dels på asfalt, dels på grussti. Selvom jeg har løbet oftere i nogle perioder, er det det samme. Jeg bliver ligesom tung i hovedet et par timer efter, og lidt svimmel når jeg rejser mig hurtigt op. Hvad kan det skyldes?
Umiddelbart kan det skyldes to forskellige forhold. Når du skriver at du
bliver lidt tung i hovedet og svimmel når du rejser dig, kan det skyldes et momentant og kortvarigt blodtryksfald. Dette opstår ofte når man er
dehydreret. Derfor skal du sørge for at drikke efter du har løbet. Et andet forhold der kan spille ind er dit blodsukker. Hvis du ikke sørger for at få noget at spise der indeholder kulhydrater efter træningen, kan du risikere at blodsukkeret falder og dette kan give sig udslag i hovedpine og i svære tilfælde kan der opstå mindre synsforstyrrelser. Hvis disse forhold er optimale vil jeg foreslå at du kontakter din læge og får ham til at tjekke dig.
Med venlig hilsen
Tom Gruschy Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk