Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg fik nyt forreste korsbånd i højre knæ for næsten 5 måneder siden og er nu færdig med genoptræningen. Jeg er begyndt at løbetræne (Mette Blochs program fra Jyllandsposten) og det går okay. Men jeg mangler spændstighed i mine lægmuskler, de er meget stive. Kan jeg træne det på en trampolin?(en af de små træningstrampoliner) Eller er der andre ting jeg kan gøre herhjemme? Jeg har ikke mulighed for at komme i træningscenter flere gange om ugen, så det skal helst være nogen øvelser jeg kan lave herhjemme. Håber I kan hjælpe mig. MVH Anne Mikkelsen

Hej Anne Ja de små trampoliner er faktisk rigtig gode til at træne spændstigheden i læggene i starten efter genoptræning. Man bliver meget hurtigt træt i læggene, selvom det umiddelbart ikke virker særlig belastende. Senere kan du træne hop på gulv og der er masser af andre øvelser for læggene du kan lave derhjemme. Med hjælp af en hård skumgummiklods eller et stykke træ, kan du træne ved at stå med hælene ud over og løfte dig op p tå. Du kan justere belastningen ved at tage vægt på ryggen i ex en rygsæk og du kan træne med et ben alene. En anden god variation er at træne med forskellig knævinkel. Både med helt strakt knæ og med knæet bøjet i forskellige vinkler Til sidst kan du gå over til forskellige afsætsøvelser, både fra gulv men også hvor du træder op på en forhøjning med det forreste af foden. Når det gælder træning af læggene - specielt spændstighed - er der faktisk ikke meget et træningscenter kan tilbyde som du ikke kan gøre derhjemme. God træning Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk