Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg styrketræner 5 gange om ugen, men har lidt fedt på kroppen. Det går den rigtige vej, men jeg ikke tabe mig hvis det går ud over muskelopbygningen, så jeg har lige et par spørgsmål.
1) Jeg ved at musklerne bliver bygget op af proteiner, og at man skal dække kroppen protein-energibehov før proteinerne bliver brugt til muskelopbygning. Når man man så spiser mindre kulhydrater og fedt, for at smide det sidste kropsfedt, så skal kroppen jo hente energien fra kropsfedtet og muskelvævet. Hvis man spiser tilstrækkelig med proteiner (2,5-3 gram pr kg kropsvægt), kan man så undgå at mindste muskelvæv? Er det rigtigt at man kan tabe sig op til 1 kg om ugen, uden at der går ud over musklerne?
2) Hvis man lige vil have lidt ekstra proteiner inden man skal i gang med sit træningspas, hvornår skal man så indtage dem? Hvor lang til tager der fra man indtager proteiner, til de er brugbare for musklerne, har kulhydrater en indflydelse?
Det er alt sammen lidt forvirrende.
Hej Carsten,
2,5-3 gram protein pr. kg. legemsvægt skulle rigeligt dække dit behov for proteiner. Magert kød, fisk, fjerkræ, æggehvider, fedtfattige mælkeprodukter er gode proteinkilder. Kosten kan så suppleres med mellemmåltider, som bl.a. kan består af forskellige sportsbarer med ekstra protein og samtidigt kulhydrater.
Det der er vigtigt er ,at du får nok kulhydrater. Hvis du ved hård træning ikke har nok kulhydrater kan kroppen omdanne
muskelvæv til sukker og bruge det i energiforbrændingen. Derfor er det vigtigt at din kost er fedtfattig og indeholder nok kulhydrater, så du stadigvæk kan bibeholde den hårde træning. Uden glykogen til dine arbejdende muskler, kan du ikke opretholde træningsmængden og i værste fald vil kroppen forbrænde muskelvæv. Proteiner er ikke noget problem at få dækket gennem din kost, hvis du får gode proteinkilder ved alle dine måltider.
Det er rigtigt at man kan tabe sig ½-1 kg fedtvæv om ugen uden, at det går ud over musklerne - men det kræver, at din kost indeholder nok kulhydrater.
Du taler om, hvornår du skal indtage proteiner inden træning. Tænk ikke så meget i proteiner. Spis et ordentligt portion havregryn med rosiner/skummetmælk om morgen. Til frokost spis en pasta eller rissalat med fedtfattig kød og masser af gode fyldige grønsager og spis brød til. Drik evt. skummetmælk til dine måltider. Til aften skal du spise masse af grove grønsager, brød, pasta/ris magert kød ca. 200-250 gram. Til mellemmåltider kan du spise: frugt og brød og hvis du er i tvivl om du får nok protein kan du supplere kosten dagligt med en sportbar, som indeholder ekstra mange proteiner. Efter hårde træningspas skal du tænke på at få et fedtfattigt måltid indeholdende grove grønsager, magert kød og masser af pasta og ris.
Husk også at du skal indtage rigeligt med væske som skal være vand eller skummetmælk.
Med venlig hilsen
Dorthe Rasmussen
Klik her for at komme til gomotion.dk