Klik her for at komme til gomotion.dk

Vi ville høre om i kunne hjælpe os med vores spørgsmål. Vi undrer os over, hvordan det kan være at profesionelle 100 m sprintere, har så ekstrem veltrænede overkroppe, når det er benene man hovedsagelig bruger til disciplinen? Vil de ekstra kilo kropsvægt hæmme præstationen?

Hej Armtrækket bidrager en hel del til fremdriften for en sprinter, specielt i starten er det en fordel at kunne "trække" med armene. Hvorvidt den ekstra kropsvægt influerer på præstationen er en del anderledes end for langdistanceløb. I langdistanceløb er en forøgelse af kropsvægten - også muskelmasse - medvirkende til at præstationen nedsættes, fordi det kræver mere energi at flytte den tungere krop. I sprint er arbejdstiden jo meget kort og energien stammer fra anaerobe processer. Kropsvægten betyder derfor ikke det samme som hvis man løber længere distancer. Derudover er det vist, at det er værre at tilføre ekstra vægt til benene i forhold til armene for sprintpræstationen, derfor betyder den ekstra vægt på overkroppen ikke så meget. Man kan så diskutere om der er en grænse for hvor meget muskelmasse en sprinter må have i forhold til hvor godt han/hun præsterer. Men flere studier viser, at sprint præstation er korreleret til muskelstyrke. Så jo stærkere, jo hurtigere og jo mere muskelmasse, jo stærkere. Hilsen Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk