Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej Hvis man igennem længere tid (flere år) har haft et dagligt kalorieindtag på omkring 600 kcal,nogle dage 3-400 kcal og ca. en gang om ugen har haft et kalorieindtag på mellem 1800-3000 kcal,hvad sker der så med ens stofskifte? Jeg har desværre erfaret,at dette sænkes,så at der ikke skal ret meget til,før end vægten går op og det er meget frustrerende. Jeg burde nok have et kalorieindtag på ca. 2000-2200 dagligt,men gør jeg det,så stiger vægten helt enormt,ja faktisk kan der ryge 1,5 kg på på en dag! Det sker vel sagtens,fordi jeg var vænnet min krop til kun at få 600 kcal om dagen og så når jeg får sådan et "flip" og spiser op til 3000 på en dag,suger kroppen til sig? Har jeg smadret mit stofskifte totalt,eller kan der rettes op på det? Kan jeg rette lidt op på det,ved at spise bestemte fødevare,uden at skulle spise flere kalorier end 600 om dagen? Hvor lang tid vil det tage,at rette op på mit stofskifte,så min forbrænding bliver normal?

Hej Sara Dit stofskifte vil ganske hurtigt indstille sig på et "normalt" energiindtag. De 1,5 kg der ryger på er primært væske der bindes i dine celler og dette må du accaptere. Dit stofskifte og din vægtsvingning er typisk for folk med for lavt energiindtag gennem længere tid. Spis noget mere, gerne protein- og fiberrigt, så vil du få en mere naturlig kropsvægt som sikkert vil ligge et par kg højere end nu. Dit stofskifte vil komme op i omdrejninger og du vil få det bedre. Træn noget styrketræning og få lidt "muller", så vil du også få en mere velproportioneret krop. Det ekstra proteinindtag vil også sætte gang i dit stofskifte og sikre de vigtige byggesten til din krop. Man kan ikke sulte sig til en flot krop, da dette kræver et fornuftigt kostindtag hvor man får dækket kroppens behov for næringsstof, vitaminer og mineraler. I stedet for at fokusere på en lav vægt alene, skal du fokusere på et kropsideal i stedet og acceptere at dette sikkert betyder en højere vægt, men med en bedre/sundere og flottere kropssammensætning. Hilsen Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk