Klik her for at komme til gomotion.dk

Til Ekspertpanelet. Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om statisk træning, i forbindelse med styrketræning, som supplement til anden idræt. Mit indtryk er at funktionel styrketræning oftest foretrækkes, men jeg har læst at statisk muskel træning udvikler statisk styrke, det udvikler størrelsem og foretrækkes som genoptræning - men jeg er lidt forvirret omkring effekten af statisk træning. Kan I hjælpe. På forhånd tak! Venlig hilsen Peter A. Larsen

Hej Peter! Du svarer selv delvist på dit eget spørgsmål. Statisk træning forbedrer den statiske udholdenhed, som er at kunne modstå en vægt/belastning over tid uden bevægelse. Meningen er at "syregrænsen" skal udvides. I forbindelse med styrketræning bruges statisk træning mere som et alternativ til den ellers dynamiske træning, og dermed som en slags chok for at udfodre muskulaturen ydereligere. Statisk træning tjener ikke noget formål i relation til opbygning af muskulatur. I mit daglige virke som fysioterapeut benytter jeg kun sjældent statisk træning i forbindelse med genoptræning. Statisk træning hæmmer nemlig blodtilførelsen til muskler, sener og ledbånd, og det er, som regel, det der er problemet omkring diverse skader. Ved instabile led eller slap holdningsmuskulatur ville jeg benytte mig af statisk træning, dog i kombination med dynamisk og funktionel træning. Med venlig hilsen Thomas Kelstrup

Klik her for at komme til gomotion.dk