Klik her for at komme til gomotion.dk

Hej på Go-motion! Jeg har lige diskuteret med en ven, hvorledes pronation, midtstilling og supination påvirker m. biceps brachis mulighed for at udvikle kraft. Min påstand var, at bicepsmusklen på grund af sin funktion som supinator af underarmen blev hæmmet i sin kraftudvikling (f.eks under kropshævninger) ved såvel midtstilling som pronering af underarmen. Han mente derimod ikke, at biceps-musklen blev hæmmet, men blot arbejdede under dårligere biomekaniske forhold (mindre vægtstangsarm m.m). Hvem har ret?

Der er faktisk studier der viser at biceps EMG (muskelaktivitet) er hæmmet ved proneret fleksion og faciliteret ved supineret fleksion. Det modsatte gælder for brachioradialis. Din ven har dog også ret i at biceps arbejder under dårligere biomekaniske forhold under proneret fleksion. En anden diskussion gik på de centrale adaptationer til styrketræning. Har styrketræning nogle relevante centrale effekter (og i givet fald hvilke) eller sker adaptationerne udelukkende på det perifere plan? Svar Med mindre man er meget utrænet, har styrketræning ikke nogen særlig - hvis overhovedet nogen - påvirkning af det centrale kredsløb. De perifere tilpasninger er udelukkende af anaerob karakter, dog afhængig af hvilken form for styrketræning der er tale om. Men er det maksimal træning er der ingen aerobe tilpasninger. Der ses faktisk nedsat kapillærtæthed pga. hypertrofien og alene en øgning i den anaerobe enzymaktivitet. Derudover har jeg lige endnu et par spørgsmål fra helt andre hjørner af fysiologiens verden. 1) Hvordan kan det være, at man generelt ikke er i stand til at opnå lige så høje værdier for VO2-max. ved svømning sammenlignet med løb? Selv gode svømmere oplever dette.Skyldes det a)øgede bevægelsesomkostninger i svømning (dårligere bevægelsesøkonomi), b)begrænset mulighed for respiration i mange svømmearter, c)det faktum at man i svømning ikke arbejder med sin egen kropsvægt eller d) noget helt andet? Svar Jeg mener den accapterede grund er forskel i den aktive muskelmasse under testen. Meget veltrænede svømmere og kajakroere kan alligevel opnå helt op til 90% af deres maksimale iltoptagelse målt ved en løbetest når de blev målt specifikt og i enkelte tilfælde har elitesvømmere kunnet opnå samme eller højere værdier. 2)Metabolisk syndrom-x er blandt andet kendetegnet ved forhøjede koncentrationer af triglycerider og total kolesterol i blodet samt lave koncentrationer af HDL-kolesterol, hvilket må antages, at være relateret til en ofte meget fedtholdig kost. Kan motion - uafhængigt af ændringer i kosten - bevirke fald i ovennævnte triglycerid- og total kolesterol-koncentrationer (evt. via forbedret lipolyse og generel større energiomsætning) og øget HDL/LDL-ratio? Hvis ja, hvordan foregår det så? Svar Ja motion kan påvirke ovenævnte faktorer individuelt. Motion har en række gavnlige effekter på både fedt- og kulhydratstofskiftet. Musklernes insulinfølsomhed øges, der ses nedsat frigivelse og øget fjernelse af frie fede syrer fra blodbanen, øget lipoprotein lipase aktivitet, øget kapillærtæthed og øget aktivitet af fedtforbrændende enzymer i muskulaturen. Den præcise mekanisme for ændringer i LDL/HDL ratioen er dog ikke kendt (i hvert fald ikke mig bekendt). 3) Vil arbejde i sig selv bevirke et øget optag af glukose fra blodbanen, uafhængigt af eventuelle stigninger i plasma-insulin koncentration? Hvordan hænger arbjedets intensitet sammen med insulin-responset? Svar Under arbejde undertrykkes ensulinsekretionen, så glukoseoptagelsen er ikke-insulinafhængig. Muskelkontraktionen medfører at et øget antal glukosetransportører translokeres til sarkolemma på samme måde som ved insulinstimulering. Jo højere arbejdsintensitet, jo lavere insulinrespons og jo længere varighed, jo lavere insulinniveau. Hænger sammen med udskillese af adrenalin. Jeg håber ikke, at det var for mange og for diffuse spørgsmål på én gang. Jeg ser frem til at høre fra Jer. MVH Adam Høgsbro Laursen Besvaret af: Med venlig hilsen Tom G. Knudsen

Klik her for at komme til gomotion.dk