Klik her for at komme til gomotion.dk

Jeg fik for snart 1 år siden en skade i brystet under udførelse af en serie Dips. Smerterne koncentrede sig omkring brystbenet, og min første tanke var, at brystmusklens hæfte på brystbenet måske havde lidt overlast. Jeg har givet den MASSER af ro og hvile, men har stadig generende smerter omkring brystbenet. Spørgsmålet: Er min formodning omkring skadens art sandsynlig og hvis ja, hvad kan jeg gøre for at blive skaden kvit. På forhånd tak.

Til Lars Frederiksen Det er lang tid for en muskel at være skadet. Derfor tror jeg der gemmer sig noget i led eller muskulatur i relation til din skulder. Brystbenet , også kaldet kravebenet eller Claviculae, kan være mere eller mindre fixeret i et af sine to led. Du kan have et mindre problem i din nakke svarende til måske en mindre låsning af en nakke hvirvel. Endvidere kan du også have gjort dig selv en bjørnetjeneste ved at holde så lang en pause. I den lange pause er dit skulderbælte sansynligvis blevet svag på bagsiden og derfor vil du få problemer med at kontrolere dit skulderblad der mødes forpå med dit brystben. Jeg vil råde dig til at genoptage din træning. Du skal tænke på at du skal genoptræne. Derfor er det vigtigt du starter med at lave et højt antal repetitioner. Kør mange repetitioner i 3 serier før du går videre til næste øvelse. Gerne 3 x 32 reps. Lav mange øvelser for din bagside af skulderen. Husk skulderrotationer samt muskulaturen mellem dine skulderblade.Husk også at udspænde brystmuskulaturen. Et andet råd er at du bliver ordentlig undersøgt hos en fysioterapeut med indsigt i idrætsskader og så hos denne få lavet et målrettet træningsprogram. Med venlig hilsen Arvid Hansen

Klik her for at komme til gomotion.dk