Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg træner til Copenhagen Marathon i år og er rimelig fit. Har løbet målrettet mod min første marathon siden januar. Indtil nu ca 600 km fra medio januar, herunder flere halvmarathons. Har løbet i mange år og føler mig ikke overanstrengt overhovedet. Løber ca. hver anden dag , som oftest 13 km. Sørger for ordentlig restitution mellem løbene og udstrækning.
Men jeg har fået lidt ondt i siden de sidste gange. D.v.s. jeg er øm på det yderste af bækkenet i venstre side lige under linningen. Øm ved tryk og beskeden smerte samme steds efter hvert løb. I og for sig en mærkelig tilstand, da den kun føles som noget udvortes. Ømheden kommer både efter halvlange og lange distancer (ex. 13 og 21.5 km). Løber i sko købt for 2 måneder siden (Asics, 700 kr). Har ikke frosset på noget tidspunkt. Løber i almindelig let løbetøj. Løber en halvmarathon på ca. 1.40. Er 50 år gammel.
Betændelse?, gigt? Andet?
Jeg er ved at blive lidt nervøs p.g.a. tidspunktet kun en måned før d. 20. maj. Har ikke været løbeskadet i 15 år, bortset fra betændelse i achillesscenen for år tilbage ved skift af løbesko.
På forhånd tak for svar!
Venlig hilsen
Troels Brücker
Til Troels B.
Min første tanke falder på dine nye løbesko købt for 2 mdr. siden.
Få evt. checket din løbestil hos Kaiser Sport( læs mere på Go-motion.dk) eller hos Physioterapeuten v/ Henning Langberg tlf.: 33791370.
Det der er dit problem er at du er ved at overbelaste din balle og hoftemuskulatur. Din beskrivelse af smerterne tyder på at dine triggerpoints i muskulaturen langs bækkenkammen er irriterede. Brug lidt tid på at massere langs kanten selvom det er ømt samt godt med udspænding af balle og lårets yderside.
Med venlig hilsen
Arvid Hansen
Klik her for at komme til gomotion.dk