Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg har fået konstateret voldsom slidgigt i mit højre knæ og vil gerne vide hvad jeg kan gøre for at få det bedre. Da jeg samtidig har fået foretaget 3 diskusprolapsoperationer er jeg jo noget hæmmet. Jeg har hidtil dyrket noget løbning (som neurokirurgerne har sagt god for), men efter sidste ortopædkirurglægespecialist besøg er det blevet mig forbudt at løbe. Man snakker om at skifte knæet ud, når jeg bliver gammel nok (er 46 pt). Hvad kan jeg gøre for at dyrke motion og holde slidgigten i ave, som man siger. Kan det skade hvis jeg kun løber småture på 3-5 km pr. gang.
Kære max
Det lyder umiddelbart som om at løb ikke vil være så hensigtsmæssigt i din situation. Når du løber belaster du det samme væv med utroligt mange repetitioner, samtidig med at du lander med 2-2½ gange din kropsvægt, hver gang du tager et skridt.
På den måde vil du ved løb belaste både dine knæ, men også din ryg meget hårdt.
Jeg vil anbefale dig at finde en anden motionsform, og se også til at du i det daglige går i sko med bløde stødabsorberende såler, evt. kombineret med ekstra sål indeni skoen. Kontakt evt. med en fysioterapeut og få instruktion i et mere specifikt træningsprogram til både ryg og knæ - og gode råd om motionsmuligheder.
Venlig hilsen
Thomas Kaiser
bandagist og fysioterapeut
Klik her for at komme til gomotion.dk