Klik her for at komme til gomotion.dk
Hvilken kost skal man spise, hvis man vil forblive slank og fit.
Så skal man spise efter kostrådene!
De syv kostråd:
Spis meget brød og gryn.
Spis frugt og mange grøntsager hver dag.
Spis kartofler, ris eller pasta hver dag.
Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags.
Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold.
Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold.
Brug kun lidt smør, margarine og olie - og spar i øvrigt på sukker og salt.
Du kender sikkert også madpyramiden. Mest fra bunden, og lidt fra toppen. Man skal indtage 55-60% af det daglige energiindtag som kulhydrater, max. 30% fra fedt og 10-15% fra protein.
Sukkerindtaget skal max. være 10% af dagligt energiindtag. Man bør spise 25-35 gram kostfiber dagligt. De fleste kulhydrater og alle kostfibre kommerfra kornprodukter, grøntsager, kartofler og frugt. Sukker er også kulhydrater, men indeholder stort set ingen næringsstoffer. Kulhydratholdige fødevarer er fattige på fedt og rige på vitaminer, mineraler og kostfiber.
Kulhydrater er vigtige hvis man dyrker sport, da det meste af energien kommer fra nedbrydning af kulhydrater.
Spis overvejende umættet fedt (monoumættet og fleruættet). Det er vegetabilsk fedt i modsætning til animalsk fedt, der er mættet.
Proteinindtaget skal svare til min. 0,8 gram pr. kg kropsvægt. Som aktiv idrætsudøver med meget træning kan behovet stige. Vælg magert kød som proteinkilde. Vegetabilske proteinkilder er ligeså gode som kød, hvis de kombineres korrekt.
Spis ca. 600 gram grøntsager og frugt. Du har sikker hørt om: "seks om dagen". Man skal spise 6 stk. frugt/grøntsager for at få ca. 600 gram. Kartofler tæller ikke med. En frugt kan fx være et æble, en halv grapefrugt eller en båd melon. Juice tæller med, så et glas appelsinjuice kan tælle som en, juice bør dog ikke tælle for mere end en om dagen selvom man drikker mere end et glas. En grøntsag kan fx være en stor gulerod, et kvart blomkål eller en deciliter hvidkål. Man får flest vitaminer og næringsstoffer, hvis man veksler mellem forskellige frugter og grøntsager.
Man bør spise 200-300 gram fisk om ugen og variere mellem fede og magre fisk. Fisk er sundt fordi, de indeholder omega-3 fedtsyrer (umættet), D-vitamin, jod og selen. Ved at spise den anbefalede mængde fisk nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-/karsygdomme.
Normalt har man brug for at drikke halvanden til to liter væske om dagen. Ellers kan man måske opleve hovedpine, nedsat koncentrationsevne eller svimmelhed. Idræt øger behovet for væske, da man mister væske ved svedning.
Med venlig hilsen
Tom Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk