Klik her for at komme til gomotion.dk
Jeg træner m.h.p 5 km konkurrence(løb).
Jeg træner 6 gange om ugen.
Jeg vil gerne lave lidt styrketræning af benene, da jeg har læst at det vil kunne forbedre min tid(15.30).
Hvad mener du om det?
Skal jeg løfte tungt og hvor tit?
Hilsen Alex
Hej Alex
Hvis du læser dette referat af et finsk studie hvor man undersøgte emnet er du lidt på vej:
Spændstighedstræning giver resultater for distanceløbere >>
I deres studie skiftede de en del af den normale træning med
spændstighedstræning. De udførte korte sprintløb, hækkehop og eksplosiv vægttræning med relativt lette vægte.
Et andet interessant studie, der dog ikke er publiceret i et "rigtigt"
videnskabeligt tidsskrift beskriver hvordan to grupper af kvindelige
collegeløbere blev delt i to grupper. Den ene gruppe trænede tung
styrketræning udført eksplosivt. Denne gruppe fik en fremgang i deres
løbeøkonomi.
Flere lignende studier på langrendsløbere og cykelryttere viser det samme.
At tung styrketræning kan forbedre udholdenhedspræstationen. Man skal dog være opmærksom på, der ikke skal trænes for ofte da man ikke ønsker muskelvækst, men alene tilpasninger i nervesystemet. Man skulle jo nødigt blive tungere!
Jeg hælder selv mest til spændstighedsmodellen. Det er det, der mest
"ligner" det du har brug for som løber. En masse springøvelser udført med maksimal indsats og fokus på hurtig afvikling. Start med en gang om ugen og øg til to gange. Start let, da du vil blive meget øm efterfølgende. Kombiner evt. med ét tungt styrketræningspas om ugen. Træn benbøjninger og læg. Glem kænekstensioner og - flektioner i maskiner. Start roligt, lær teknikken og byg roligt op over flere uger-mrd. til du kan arbejde rigtig tungt.
Med venlig hilsen
Tom G. Knudsen
Klik her for at komme til gomotion.dk